Lokalplan for Ramløse Havn

Kære alle

Den 2. november 2022 igangsatte Gribskov Kommune arbejdet med Lokalplanen for Ramløse Havn og denne er nu den 30. maj 2024 offentliggjort og sendt til offentlig høring i 8 uger, frem til den 25. juli 2024. Der foreligger også den nødvendige Miljøscreening.

Arresø Sejlklub har været en del af processen ved Lokalplanen gennem hele forløbet og har både kommenteret og bidraget til det endelige forslag. Lokalplanen sætter rammer for hele området for de kommende mange år og bevarer og styrker områdets rekreative funktion til havneformål i form af en lystbådehavn. Klubbernes mulighed for eventuelle fremtidige byggeri er ligeledes nu stadfæstet.

Hvis I har spørgsmål til Lokalplanen, så sig endelig til!

Sejlklubben er aktuelt i dialog med Gribskov Kommune omkring planlægning af den fremtidige vedligeholdelse af havnemolerne. På den korte bane kan oplyses, at det løsrevne brofag; “tømmerflåden” og underliggende stolper snarest bliver fjernet og at vi derefter skal finde en funktion og placering for den store flydebro.

Bedste hilsner

Bestyrelsen

0 kommentarer

  1. Der står noget om et kommende borgermøde, og at berørte parter vil få indkaldelse via e-boks. Er man som medlem af sejlklubben en berørt part?
    Det kunne da være spændende at være med til sådan et møde.
    //Janni

  2. Hej Janni
    “De berørte parter” vil helt sikkert omfatte ARS og Kajakklubben + en række andre lokale interessegrupper (Lokalrådet f.eks.). Der nævnes et kommende “Borgermøde” og kommunen vil skrive mere om dette på deres hjemmeside; hvor og hvornår etc. og her er alle jo velkommen, da det er et åbent møde. Så snart vi direkte hører nærmere om dette møde, lægger vi info op på MF.
    bh
    Peter

    Fra Lokalplanen (indledningen):
    I forbindelse med den offentlige fremlæggelse vil der blive afholdt borgermøde om planens indhold. Mere
    information om dette, vil komme snarest på Gribskov Kommunes hjemmeside og vil blive sendt til berørte parter
    via -boks.

Skriv et svar