Til ungdomssejlere i ARS og jeres familie, med hilsen fra ARS bestyrelse
Kære ungdomssejler i ARS og din familie
Vi har i ARS en rigtig god sejlklub for de unge sejlere. Der er mange tilbud og aktiviteter og der opnås rigtig flotte resultater fra vores “topsejlene”. Ligeledes har vi en god repræsentation i Dansk Sejlunion. Det hele er opbygget over de seneste 6 år.
For at en ungdomsafdeling er velfungerende, kræver det at mange forhold er opfyldt; der skal være forskellige sejlbåde og material til rådighed. Der skal være sikkerhed omkring sejltræningen og følge- og træningsbåde. Der skal være plads og lokaler med de rette faciliteter og der skal også være en økonomi, der giver disse muligheder. Endelig skal der også være en ledelse der får det til at hænge sammen – kommunikerer med omverdenen og ligeledes varetager det vigtige træningsarbejde.
Over de senere dage, har vi desværre måtte tage afsked med to af de “voksne”, som I til dagligt møder; dels Anders B., der som leder af ungdomsafdelingen ønsker at trække sig efter adskillige års meget flotte arbejde og også Bo A., der af personlige grunde ikke længere ønsker at være i klubben. Ærgerligt er det at miste ledere og vi skal hurtigst muligt få reetableret denne vigtige del af klubarbejdet – vi vender tilbage til Jer så hurtigt som muligt med mere nyt.
Har I spørgsmål? Det kunne vi godt forestille os, – så er vi løbende i klubhuset – på telefon og mail. info@arresoesejlklub.dk
Vi regner klart med at Sailing Kattegat sammen med GSK bliver afholdt som planlagt her primo september. Vi er i kontakt med Gilleleje Sejlklub og melder hurtigt ud med nyt.
Hvis vi mangler at sende denne mail til et medlem af ungdomsklubben, venligst send mailen videre.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Arresø Sejlklub
