Tak for en god generalforsamling!

Kære medlemmer i Arresø Sejlklub

Tak for fremmødet på generalforsamlingen lørdag den 26/2/22! Det var dejligt at se, hvordan rigtig mange af jer deltog i de gode diskussioner, der fulgte dagsordenen. Også en stor ros til Bo, der styrede de mange punkter med sikker hånd.

Jeg takker for valget til formand for Arresø Sejlklub og ser frem til sammen med den øvrige bestyrelse og de mange frivillige i klubben at skulle tackle såvel de mindre opgaver som de større og mere langsigtede omkring havnen og klubbens fremtid.

Vi ses på havnen!

Mange hilsner og fortsat god søndag.
Peter

0 kommentarer

Skriv et svar