Svar på klageskrift
Hej medlem af Arresø Sejlklub.
Nedenstående svarskrift er fra Sejlklubbens kasserer.
Med venlig hilsen
Thomas Kaas
________________________________________
Til medlemmerne af Arresø Sejlklub
Da bestyrelsen ikke er fuldtallige for tiden, men ferie`ere i denne og den kommende uge, kan en samlet respons på juniorafdelingens udfald, desværre ikke leveres fra bestyrelsens side, før den igen er samlet.
Imidlertid mener jeg medlemmerne har krav på en foreløbig udtalelse fra kassereren, da flere punkter i klagebrevet angår økonomiske aspekter og jeg desværre ikke selv er rejst på ferie.
Ikke at jeg har det mindste imod at svare på kritik, men jeg forstår simpelthen ikke hvorfor Gert Larsen, Lotte Filtenborg og Niels Olsson ikke indkalder bestyrelsen i Arresø Sejlklub til et møde, hvor der kan blive slået i bordet og diskuteret i 4 timer – det burde ku` række.
En sådan anmodning om møde er aldrig indløbet til Arresø Sejlklubs bestyrelse.
I stedet har Gert Larsen, Lotte Filtenborg og Niels Olsson, valgt at gå ud med en kritik af interne forhold og i en form, så også inuitterne på Arktis kan følge med i, hvad der foregår af morsomheder i Arresø sejlklub.
Efter min mening en meget forkert fremgangsmåde. Det eneste positive ved den handling er, at Juniorafdelingen så sandelig har fået sat Sejlklubben på verdenskortet.
Da klageskrivelsen er fyldt med faktuelle fejl, er det blot mit ærinde her, kortfattet at give en orientering.
• Overskuddet fra Isbådsstævnet, hvor det var juniorforældre, som solgte pølser og varm kakao er gået i ølkassen. (Dette er oplyst af bestyrelsen i en mail)
Det blev vedtaget af bestyrelsen, at overskuddet (ca. 1700kr) skulle tilkomme alle medlemmerne til gode i form af tilskud til mad efter kapsejladser, hvor hushovmesteren sørger for bespisningen.
Alle medlemmer er velkomne til kapsejladser og pengene blev derfor lagt i “ølkassen”. Herudover skal det nævnes, at ølkassens (medlemmernes) beholdning af øl, samt sejlklubbens beholdning af øl og snaps, utilsigtet indgik i salget. Mad til juniorsejlerne er også betalt af ølkassen, mindst en gang. Herudover var der store mængder af kakao til overs, som juniorafdelingen frit har kunnet, og har benyttet, ved juniorsejladser, klubaftener m.v.
• I forbindelsen med forberedelserne til ynglingestævnet i foråret overfaldt bestyrelsen initiativtageren til stævnet verbalt. Stævnet blev som tidligere nævnt på blokken en stor succes.
Det har jeg af gode grunde ingen kommentarer til, da jeg ikke ved hvad det omhandler.
• Overskuddet fra Ynglingestævnet, hvem skulle have pengene?
Jeg ved dårlig hvilke penge der refereres til. Har selv forgæves lige siden stævnet at får det oplyst, og har gentagne gange forespurgt Niels Olsson, hvor meget det drejede sig om helt konkret, da forlydender fra Gert Larsen og Jacob Schäffer, skønnede at overskuddet lå i omegnen af 4000-5000kr.
Efter 3 mdr. og gentagne emails med min forespørgsel lykkedes det at få et svar fra Niels Olsson. Nu lød meldingen at overskuddet var godt 2000,- kr. At disse ca. 2000,-kr var omsat, og lå i boner. Tilbage i kontanter var der 166,50kr som ville blive indsat på juniorkontoen. 166,50kr er de eneste penge fra ynglingestævnet jeg kan konstatere eksisterer på juniorkontoen fra Ynglingestævnet, resten figurerer ikke på den konto som ellers er betingelsen for at jeg kan have indsigt i sejlklubbens samlede pengebeholdning.
Det var en klar aftale at jeg skulle have fuldt indblik i juniorafdelingens regnskab undervejs, da jeg stadig har det fulde ansvar for Arresø Sejlklubs midler. Niels Olsson ønsker ikke at give forklaring på hverken de ca. 4000-5000,- der blev til 2000 og hvad pengene i øvrigt er brugt til.
Det lå i aftalen om ynglingestævnet, at juniorafdelingen beholdt overskuddet til juniorarbejdet.
Det er imidlertid ingen undskyldning for at Niels Olsson ikke ville svare fyldestgørende på kassererens pengespørgsmål.
• Vi skaffede 5.000kr. fra ”det grønne hus” til ungdoms afdelingen. 14 dage senere blev der fra junior afdelingens budget trukket ca. 4.500 kr. for bådenes forsikring, dette til trods for at samtlige forsikringer figurerer i et andet budget, og aldrig tidligere er blevet betalt over junior afdelingens budget. Ingen protester hjalp.
Jeg har ingen anelse om hvad der her menes med, at jeg har trukket ca. 4500kr fra junior afdelingens budget og betalt bådforsikring med pengene.
Den samlede forsikring for alle vores både er 9571,00 kr. For at få et mere retvisende billede af omkostningerne i de to afdelinger: junior/senior besluttede bestyrelsen, at omkostninger til bådforsikringer skulle deles i de afdelinger som bådene primært er tilknyttet.
Det blev ved budgetforhandling i bestyrelsen for året 2010 besluttet at fordele udgifterne for bådforsikringer ligeligt, med 50 % til hver afdeling, og ud fra dette, blev budgettet til juniorafdelingen lagt og endte med 35000,00kr, og vedtaget på generalforsamlingen for 2010.
Ved forårets aftale med juniorafdelingen blev det efterfølgende aftalt i bestyrelse, at fordelingen af udgifter til forsikringer skulle ændres for at få et retvisende billede af de reelle udgifter i forbindelsen med juniorafdelingen.
Juniorafdelingen fik derfor tilført yderligere 3532,00kr til budgettet da der nu skulle betales mere end de 50 procent af forsikringerne. Juniorafdelingens budget var nu 38532,00kr.
Det samlede regnestykke ved overførslen til den nye
juniorkonto ser således ud:
Budget: 35000,00 kr.
Juniorafd. forbrug indtil overførsel 9/7-10 – 17415,64 kr.
17584,36 kr.
Donation fra den Grønne container + 5000,00kr
22584,36 kr.
Forsikringsudligning + 3532,00kr
26116,36kr
Det beløb overføres til den nye juniorkonto den 9/7-2010. Niels Olsson har tidligere fået forelagt ovenstående opgørelse. og har ikke haft nogen indvendinger til dette.
• Uoverensstemmelser om indkøb af ny følgebåd efter tyveri af den gamle, hvor både motor og båd blev konteret juniorkontoen sidste år. Bestyrelsen garanterede for forsikringssummen på 30.000 kr. for motoren, og at ny båd kunne indkøbes straks. Bestyrelsen er desværre løbet ind i hukommelsestab, da bestyrelsen efterfølgende benægter at have givet garanti for forsikringspengene og mener at juniorafdelingen har handlet ulovligt ved at indkøb af gummibåd + motor. Vi har desværre i vores naivitet ikke fået aftalen på skrift.
Jeg ved ikke hvorfra juniorafdelingen har fået den opfattelse, at den ejer noget som helst. Der er kun en ejer til alt materiel i Arresø Sejlklub, og det er Arresø Sejlklub.
Det blev rigtig nok drøftet at juniorafdelingen ikke kunne vente flere måneder på at få erstattet den stjålne følgebåd og at bestyrelsen måtte træde til og bevilge penge til indkøb af ny, mens vi ventede på erstatningsudbetalingen fra Codan.
Det afstedkom stor uenighed da bestyrelsen ikke kunne være sikker på at få erstatning udbetalt.
Ikke nok med den ikke var forsvarlig aflåst til broen, Niels Olsson havde tilmed meddelt Codan, at ”det var vores egen skyld den blev stjålet”. En besynderlig udtalelse til et forsikringsselskab hos hvem man søger erstatning.
Bestyrelsen enedes om at indkøbet af en erstatningsbåd måtte iværksættes, da juniorafdelingen dårligt kunne undvære den ene af 3 følgebåde i længere tid.
Imidlertid ombestemte formanden sig lige efter mødet og skar igennem med udtalelsen:
Der må ikke købes noget som helst før forsikringen vil udbetale erstatning efter 30 dages reglen, hvilket omhandler at der skal gå 30 dage før udbetaling, hvis nu det stjålne blev genfundet.
Dette gik jeg ud og fortalte Niels Olsson ordret, og dagen efter går Niels Olsson ud og køber en påhængsmotor af tvivlsom fabrikat og tilmed uden garanti.
• Bestyrelsen har ikke overført den resterende del af forsikringspengene (gummibåd 17.000 kr. + motor 8.000 kr. = 25.000 kr.) i alt kr. 5.000 kr. Endvidere har juniorafdelingen selv betalt motoren fra egen konto, hvilket heller ikke er overført. Dvs. bestyrelsen har ”taget” 13.000 kr. af forsikringspengene fra juniorerne.
Det regnestykke tager udgangspunkt i at bestyrelsen havde lovet juniorafdelingen at et eventuelt overskud fra forsikringsudbetalingen og en ny indkøbt følgebåd, kunne tilfalde juniorafdelingen til jolleindkøb.
På det punkt har juniorafdelingen ret i at bestyrelsen ikke holdt hvad den lovede. Imidlertid havde udviklingen af det dårlige samarbejde taget en sådan fart, at samarbejdsaftalen fra foråret reelt ikke eksisterede og indgået mundtlig aftale måtte betragtes som opløst.
Om motoren som Niels Olsson trods forbud indkøbte, er kun at sige at jeg betaler ikke 8.000,00kr for 30 kg gammel jern. Motoren gik i stykker efter få timers brug, og den fejlinvestering kommer juniorafdelingen selv til at udrede over deres budget. Ingen i bestyrelsen kunne finde på at foretage en så hovedløs disposition, til så livsvigtig en funktion som motoren til en redningsbåd.
En senere forespørgsel fra bestyrelsens side om, hvad status er omkring tiltag til reparation den defekte motor, har juniorafdelingen valgt at ignorere.
• Bestyrelsen ansøger, efter indkøbet af gummibåden, Gribskov Kommune om tilskud til en følgebåd til junior afdelingen . Kommunen bevilliger primo september 15.000 kr., men ingen i bestyrelsen ønsker at oplyse om pengene, ej heller da juniorafdelingen spørger til pengene; de er gået direkte ind på ARS konto.
Det forholder sig ingenlunde som det beskrives i klageskrivelse. Ansøgning til kommunen om tilskud til ny følgebåd, var en direkte følge af, og med henvisning til tyveriet. Jeg sendte sejlklubbens ansøgning til kommunen den 23. juli 2010.
Indkøb af ny følgebåd blev foretaget den 5 august 2010. Et indkøb bestyrelsen ikke havde noget med at gøre.
Sejlklubben fik bevilliget 15000kr den 1. oktober. Jeg havde søgt om 20.000,00kr.
• Manglende forsikring af stjålet følgebåd, hvilket kunne have fået fatale konsekvenser, hvis der var sket en ulykke. Bestyrelsen beskyldte Niels Olsson for ikke at have bragt dette i orden, hvilket man dog har ikke fortalt Niels, at han skulle gøre. Vi mener, at bestyrelsen har ansvar for at alle bådene er forsikret, præsis som den altid har gjort.
Selvfølgelig er vores både forsikret, det var den gamle Dory også, (den stjålne følgebåd). Den var blot kun ansvarsforsikret, mens motoren var kaskoforsikret.
Kritikken opstår når Niels Olsson igennem længere tid har fortalt at Dory’en er i så dårlig stand at den skulle på lossepladsen. Den skulle altså ikke opgraderes i forsikringspræmie kunne jeg forstå.
Efterfølgende opbygger Niels Olsson en førerplads med centerstyring og bruger rigtig mange timer og materialer formoder jeg, på en båd der var dømt kassabel. Ikke lige til at forstå i øvrigt.
Når alt det kostbare arbejde så var udført havde det været fornuftigt at meddele bestyrelsen, at nu var båden faktisk mere værd end før, og en kaskoforsikring burde overvejes.
Nu mistede vi båden med alt det tilbehør, og vi fik ikke en krone i erstatning.
• Bestyrelsen har inddraget juniorafdelingens konto med begrundelsen, at juniorafdelingen har brugt penge til en motor, som er købt uden garanti. Motoren var brugt i ca. 7 min og er købt privat for det halve af nyprisen, da motoren har været handlet på aktion er den desværre uden garanti.
Bestyrelsen lukker juniorkontoen efter det fatale indkøb af en dårlig påhængsmotor. Lignende fejldisponeringer skal forhindres fremover.
• Bestyrelsen opkræver ulovligt et kontingent på 500 kr. for juniorer + 200 kr. for jolleleje. Det er besluttet i 2003, at kontingentet er 300 kr.+ jolleleje er 200 kr., hvilket aldrig er ændret på en generalforsamling, et forslag om forhøjelse af kontigentet til 500 kr. blev nedstemt på generalforsamlingen i 2007, men er alligevel gennemført.
Den sag er så gammel og gennemdiskuteret, at jeg ikke gider den mere. Men Niels Olsson bliver ved.
Kontingenterne vedtages hvert år på generalforsamling, så tag den op til den tid. men det skal dog nævnes, at på generalforsamlingen 2010, blev det foreslået at hæve kontingentet for en juniorsejler fra 500,- kr. til 700,- Det blev besluttet at fastholde kontingentet på 500,- kr.
• Bestyrelsen overfalder gang på gang medlemmer af juniorafdelingen verbalt, og kommer med ubegrundet beskyldninger om Niels Olsson på grund af gammelt nag.
Jeg ved ikke hvad det omhandler, jeg går ikke og generer andre, så vidt jeg husker.
• Bestyrelsen har pr. mail meddelt, at juniorafdelingen ikke skal regne med noget budget til næste år, da der skal lægges tag på klubhuset, men en fest til flere tusind kroner, kan der godt blive råd til – hmmm.
Når man refererer til modtagne meddelelser bør man ikke omskrive budskabet så det passer bedre.
Jeg meddelte Niels Olsson, at han til næste år ikke skulle forvente ekstra bevillinger ud over budgettet.
• Bestyrelsens holdning er, at ”vi gør som det passer os” citat af Jørn Hovgaard
Jeg har ikke hørt dette citat før Gert Larsen skriver det på Sejlklubbens hjemmeside.
• Bestyrelsen har ikke fulgt med i, hvad der kræves af en juniorafdeling, og i hvilke joller der sejles i 2010, det er bestyrelsens holdning, at vi fortsat skal tilbyde en gammel nedslidt optimistjolle til vores juniorer, (optimist jollerne er mellem 25 og 35 år gamle) og de har intet ønske om at medvirke til en fremgang i juniorafdelingen.
Det tror jeg såmænd nok nogen af dem har. Der er blot en anden holdning til, hvad der skal til.
• Bestyrelsen sidder på terrassen under et forældremøde for juniorerne og drikker øl, ikke kun en enkelt øl, men bordet flød med tomme flasker, hvilket blev kommenteret af forældrene og børnene. Efterfølgende kører nogen fra havnen i bil.
Det skal jeg ikke kunne kommentere på, da jeg ikke selv var til stede.
Hvad Niels Olsson og Gert Larsen derimod behændigt undgår at komme ind på omkring forældremødet var, at Niels Olsson, Gert Larsen og Lotte Filtenborg tilsyneladende søgte tilslutning og opbakning til et bagholdsangreb mod den siddende bestyrelse i Arresø Sejlklub.
En fuldstændig uacceptabel handling efter min vurdering og fra det tidspunkt ophørte ethvert ønske om samarbejde fra min side.
Det var så min udlægning af det forgangne forløb.
Jeg har bedt Thomas, om at sende denne email ud til samtlige medlemmer.
Med venlig hilsen
Mogens Køster, kasserer
Tlf. 48 70 86 92
Arresø Sejlklub
Søkrogvej 61
Ramløse Søkrog
Postboks 184
3200 Helsinge
www.arresoesejlklub.dk

Efter en lang weekend i det jyske kommer jeg hjem og læser Mogens Køsters “svar på klageskrift”Bortset fra, at jeg vil betegne svaret som en ren røver historie, hvor forfatteren bevæger sig meget langt fra virkeligheden, vil jeg her undgå yderligere kommentarer og blot fastholde indholdet i vores såkaldte klageskrift.
Med hilsenNiels Olsson
Junior afdelingen