Klager over larm fra bådene i havnen.
Allerede få uger inde i sejlsæsonen er der kommet klager over larm fra bådene i havnen. Dette skyldes den enerverende støj fra klaprende fald og tovværk mod mast og bom.
Sejlklubben har, og ønsker fortsat at have, et rigtig godt forhold til vores naboer, besøgende og omkringboende.
Derfor skal jeg hermed henvise til følgende punkt fra havnereglementet:
· Alle fald, ror, m.m. skal være bundet op, således at de ikke står og klaprer/larmer.
Desværre måtte jeg i denne uge, ombord på ikke mindre end 9 både, og afhjælpe støjen fra de klaprende fald i den friske vind. Dette ved at binde dem op til hhv. søgelænder og vant. Et arbejde, som det enkelte medlem selv skal sørge for når båden forlades!
Fremadrettet vil faldene ikke blive bundet op af havnefogeden hvis de støjer.
De vil i stedet blive clipset fast til stag og vant.
Clipsene kan fremover betragtes for meget dyr hilsen fra havnefogeden, og om at båden er ikke efterladt reglementeret.
Clipsene er dyre, og havnefogedens brug af disse på båden endnu dyrere.
Den samlede udgift vil blive opkrævet hos den pågældende bådejer.
Advarsel: Clipsene er fremover en fast bestanddel af havnefogedens udstyr når han færdes i havnen, og vil blive brugt flittigt hvis nødvendigt. Så derfor, vis lidt godt sømandskab og sørg for at det ikke bliver nødvendigt.
