Fendere, fortøjninger, aflastnings fjedre og varslet ‘søbrise’
Kære bådejere
Flere vejrtjenester varsler regn og kraftig blæst fra søndag aften og et par dage frem.
I den forbindelse har jeg tjekket bådene i havnen.
De vil jo være dejligt, at ingen både river sig løs eller bliver beskadiget.
Ved sidste kraftige blæst, havde én båd kun én fortøjning tilbage til at holde båden, en anden væltede og en tredje fik ødelagt sejl.
Derfor kommer jeg med denne venlige henstilling:
Husk at tjekke jeres fortøjning.
De både, hvor sejlene er på bommen, sørg for at sejlene er ordentligt fastgjorte.
Enkelte både mangler de påkrævede 4 fendere. En båd mangler endda alle 4 fendere, andre mangler 1 eller 2 fendere.
Andre både har endnu ikke fået monteret aflastningsfjedre, som vil skåne bro og båd i kraftig søgang.
Heldigvis er hovedparten af bådene i havnen klar til ‘en let søbrise’ 😀
De bedste hilsner
Maria
Havnefogeden
⛵ ⛵ ⛵
