Opsigelse af medlemskab

Denne mail er idag sendt til bestyrelsen. 

Jeg slår den op her i medlemsforum da jeg ikke ønsker at der skal gå forkerte rygter mht. begrundelsen for at jeg stopper. 

Til Arresø sejlklubs bestyrelse. 

I forbindelse med mit arbejde i ungdomsafdelingen har jeg desværre måtte erfarer at bestyrelsen ikke deler de samme forventninger til en idrætsforening som jeg. 

Siden foråret 2022 er jeg, i selskab med resten af ungdomsafdelingen, den ene gang efter den anden blevet mødt af modstand fra bestyrelsen når det drejede sig om tiltag der kunne fremme det sportslige. Jeg har i samarbejde med de andre ungdomsledere lagt virkelig mange kræfter i af få en stærk ungdoms kultur etableret i klubben. Kun for at det kan blive ødelagt af en bestyrelse der ikke ønsker udvikling. 

I min optik er en “sejlklub” uden en fungerende ungdomsafdeling uddøende… Hvem forventer i skal drive klubben videre når alle medlemmerne falder fra pga alder?

Jeg forstår ikke at de resterende medlemmer i klubben tillader at bestyrelsen fører denne politik. 

Jeg havde forventet at blive medlem i en sejlklub og ikke i et bådelaug unden nogen som helst ambitioner om sejlsport. 

Jeg har siden foråret 2023 haft konfrontationer med både Maria og Jimmy. Sidstnævnte opfordrede mig faktisk til at finde en anden klub at være medlem i efter jeg havde opdaget at han havde taget nogle af mine private reservedele i jolle huset uden at have fået lov. Jeg er virkelig skuffet over bestyrelsens håndtering af denne sag. Hvad er det for et bestyrelsesmedlem der direkte opfordre medlemmer til at finde en anden klub fordi han er blevet opdaget i at tage noget der ikke tilhørte ham? 

Derudover er jeg virkelig træt at af Maria (havnefoged) skal rende og “lege” politibetjent. Hver gang hun ser et eller andet der ikke lige passer hende sender hun straks en mail til alle ungdomsledere med hele bestyrelsen i cc. Alle mails slutter med “Hvad har i tænkt jer at gøre ved det?” 

Hvad med om Havnefogde lige strammede den fortøjning, klippede det græs ved jollerne eller lige smed en fender ud over siden på en af klubbådene? Istedet vil hun meget hellere trække det negative frem. Vær nu en “rigtig havnefogede” og pas din havn. Så kan du sende en mail bagefter hvor der står at du har ordnet det og spørge om vi ikke lige har mere fokus på det næste gang. 

Jeg er selvfølgelig klar over at der pålægger en Havnefogde mange vigtige opgaver og at der ikke kan være tid til alt. 

Jeg er dog også helt klar på at der på ingen måde skal bruges tid på at opkræve havnepenge fra gæstesejlere. I den tid vil det klæde dig at arbejde på din indstilling til de mennesker der faktisk ligger et stort arbejde i klubben. 

At se indad kan være en ubehagelig oplevelse.

Jeg har brugt sommeren til at vurderer om de kræfter jeg bruger i Arresø sejlklub kan stå til mål for de oplevelser jeg gerne skulle have i klubben som frivillig. 

Der er mange ting i klubben som jeg er  uenig i. Af dem vil jeg  nævne alkohol politik samt  de såkaldte “arbejdsdage” hvor medlemmer får “løn” for at yde frivilligt arbejde i en frivillig klub. Vel at mærke i en klub hvis bestyrelsen den ene gang efter den anden klager deres nød fordi økonomien ikke hænger sammen. Hvad med om de medlemmer bare gjorde det uden at skulle have afslag i kontingentet og hvad med om der blev sat brugerbetaling på diverse fester. Vi har siden generalforsamlingen ikke hørt andet end at økonomien ikke hænger samme , at broerne bliver meget dyre, at kommunen ikke udbetaler tilskud til idrætsforeninger (hvis de altså tror at Arresø sejlklub er det) og at ungdomsafdelingen ikke må bruge penge. Penge der ellers er/var afsat i budgettet. 

På generalforsamlingen blev det besluttet at lave et fliseområde foran jollehuset til opbevaring af sejljoller. Dette projekt har bestyrelsen tilsidesat. Vel vidende at det blev vedtaget af medlemmerne på GF2023. 

Pengene er så blevet brugt til renovering af broer og igen står ungdomsafdelingen som taberne. 

Jeg er i tvivl om alle medlemmer er informeret omkring beslutningerne i klubben. Jeg har svært ved at se hvad vi skal med en generalforsamling når bestyrelsen bliver ved med at løbe fra ansvaret og ikke overholde de aftaler der bliver indgået. 

Efter utallige mislykkede forsøg på at finde energien må jeg meddele jer at jeg ikke ønsker at forny mit medlemskab i 2024. 

Jeg stopper mit arbejde som ungdomsleder med øjeblikkelig virkning. 

Jeg vil gerne gøre opmærksom på at min beslutning om af stoppe i klubben intet har  med ungdomsformanden fratrædelse at gøre. 

Min beslutning er taget tidligere på sommeren og beslutningen er 100% baseret på mine egene oplevelser i klubben. 

Tak til ungdomsformanden, trænere og ungdoms sejlere for en masse hyggelige timer. Vi gjorde alt vi kunne… men i den nuværende Arresø sejlklub kommer vi ikke videre. 

Til resten af medlemmerne… med håbet om god vind der forhåbentlig blæser forandringer til jeres klub. I får brug for det!

De bedste sejlerhilsener

Bo Albertsen. 

Medlemsnr. 705

0 kommentarer

  1. Hej Bo

    Vi har modtaget din mail om at du ikke længere vil være i ARS. Da du (også) har lagt din mail på klubbens MF på hjemmesiden, vil vi også lægge vores svar op på MF.

    Du nævner en meget lang liste af forhold, som du ikke kan acceptere og set i det lys, er det vist bedst at vores veje skilles. Vi vil ikke gå ned i de mange detaljer, da det ikke giver nogen mening.

    Vi vil – dog – håbe på, at du er så professionel, at du ikke løber fra dit ansvar som træner i forbindelse med “Saling Kattegat”, som længe har været på programmet med vores ungdomssejlere sammen med Gillelejes ungdom!

    Vi ønsker dig held og lykke fremover og håber, at du måtte finde en sejlklub, der kan leve op til dine krav og forventninger til medlemmer, ledelse og klubånd.

    Med venlig hilsen

    Peter Andersen
    Formand
    Arresø Sejlklub

  2. Hej Bo A.

    Som del af mit job som havnefoged, skal jeg sørge for, at havnereglementet overholdes, herunder brugen af fortøjninger og fendere. Desuden ønsker jeg at afhjælpe, at der sker skader på alle både i havnen.

    Igennem de sidste 4-5 år har jeg, som mit virke som havnefoged, flere gange sendt billeder af de 3. stk. 606’ere til ungdomsafdelingen indeholdende de samme emner:
    Problemer med fortøjninger, fendere, gummikødben, presenninger eller bomme.

    Mails som de andre medlemmer er glade for at modtage.

    Når seniorer og jeg har opdaget, at der var brug for en hurtig hjælp til både, har vi taget aktion, uanset om det er klubbåde eller medlemsbåde,.

    Når jeg har påpeget ovennævnte punkter over for ungdomsafdelingens trænere/leder, har det til formål:
    1: sikre de 3. stk. 606’ere mod skader
    2: at de unge lærer, hvordan en båd skal fortøjes, så de ved det, når de køber deres egen båd.

    At slå græs, er ikke en del af min jobbeskrivelse.

    Maria
    Havnefoged

  3. Kære Bo,
    Jeg er netop kommet hjem fra ferie og ser nu dit indlæg.
    Jeg er ikke enig med dig om forløbet med de 3 sjækler, som du påstår at jeg har stjålet fra dig og hænger mig ud som en tyv.
    Er du ikke enig i at jeg havde lagt en seddel i din grejkasse, hvor jeg skrev at jeg havde lånt de 3 sjækler?
    Jimmy

  4. Hej Jimmy
    Det må være de 3 sjækler som vi to skulle bruge til bøjerne for at kunne lægge de sidste manglende bøjer ud?
    De bøjer som ungdomsafdelingen på generalforsamlingen v/Bo Albertsen havde lovet at de nok skulle sørge for.
    Du og jeg var da af den klare opfattelse, at det var Sejlklubbens/ungdomsafdelingens sjækler.
    Dette da medlemmer jo ikke må have privat grej m.v. i jollehuset uden aftale med bestyrelsen.
    Så godt du lagde en seddel i kassen. Men alligevel er der så sket misforståelser – øv.
    Men sig mig, har ungdomsafdelingen endnu ikke fået de 3 sjækler, som jeg indkøbte få dage efter, til ungdomsafdelingen til erstatning for de 3 vi lånte?
    Hilsen Thomas

Skriv et svar