Kære medlemmer af Arresø Sejlklub.

Eller : En svanesang fra en fugl der er fløjet.

Til de kære medlemmer.

Tak for de 4 år jeg fik lov at være formand og alt mulig held og lykke med den nye formand.

Og til den nye formand:


Kære Formand Peter Andersen.

Det er med blandede følelser: lidt ærgrelse og måske megen lettelse at jeg giver stafetten videre til dig.

Min formands tid har ikke været en dans på roser.

Lidt historie til din orientering.
Ca. 14 dage efter generalforsamlingen for fire år siden trådte den nyvalgte formand Jørgen Lang tilbage.
Jeg blev anmodet om at stille op som formand af en gruppe medlemmer, Thomas Kaas, Sten-Birger, Jørgen Lang, Maria, Dan. Anders A. m. flere. Den fungerende formand Henrik Tobias blev kuppet og jeg blev formand. En uskøn affære.
Personligt talte jeg for at vi beholdt Henrik Tobias som næstformand, og blot valgte mig som formand, men Thomas, Maria og Dan insisterede på at hele bestyrelsen, bortset fra Henrik Tobias trådte tilbage og at vi stillede op som et samlet valg med Anders A som 5. medlem. Jeg gik med på det – med den tanke at jeg nok kunne få styr på tingene over tid.

Jeg tror at de, der bakkede kuppet op, sikkert troede at jeg var en nyttig idiot.

I mit første år som formand opdagede jeg forskellige forunderlige ting:
( Det er min opfattelse af sagerne, og vil måske blive bestridt som den objektive sandhed )

Kassereren Thomas var – efter min opfattelse- vant til at vær klubbens egentlig formand og styrede klubben egenrådigt, betalte regninger og disponerede på klubbens vegne- igen efter min opfattelse – uden formandens accept, hvilket var krævet ifg, vedtægtern.

Forskellige medlemmer havde, – som jeg opfattede det, – underlige underhåndsaftaler om at lave dit og dat for klubben mod betaling.

Jeg oplevede bl.a. at Thomas, Dan og Maria meddelte mig, da jeg en dag ankom til en aktivitet på havnen, at de netop, som et flertal i bestyrelsen, havde givet et medlem en opgave mod betaling.

Flere af bestyrelsesmøderne bød på at Thomas hidsede sig voldsomt op og var rasende på mig.

Da Thomas annoncerede, at han ikke ville fortsætte som kasserer, valget jeg ikke at forfølge ovenstående yderligere.

Der var et betydeligt forbrug af drikkevare og mad på klubbens regning. Næsten ¼ af medlemmernes indbetalinger, som nævnt i den nys offentliggjorte beretning.

Da vi forsøgte at få et ungdomsarbejde i gang bl.a. med skolen, blev vi mødt fra skolelederen med kommentaren : At “Ramløse Bodega” er vist ikke et sted for børn, og vi hørte at andre i byen kaldte klubben for “Det brune værtshus”
Dette blev ganske loyalt refereret i et Bestyrelsesmøde referat.

En del af klubbens ældre medlemmer fandt det dengang fornøjeligt dagligt at sidde på terrassen, eller indenfor, og med godt med ølflasker på bordet, at komme med muntre skurvogns kommentarer efterfulgt af et fælles latterbrøl, – til hvad der foregik på havnen.
Også om tirsdagen når den nystartede ungdomsafdeling trænede.
Det var naturligvis helt uacceptabelt.

Ingen mor vil aflevere sin lille pode under sådanne forhold, og de store, der startede i juniorafdelingen klagede direkte over det.

Det var derfor noget jeg tog op med bestyrelsen allerede det første år, men først med Peter og Michael indtræden i bestyrelsen fik vi taget aktion på det.

Thomas gik som kasserer efter et år, muligvis i frustration, og Dan gik som næstformand.
(Jeg opfordrede begge til at fortsætte, idet jeg tænkte at det var bedre at holde uenigheden i bestyrelsen, end at sprede den ud i klubben)

Vi var så heldige at få Peter Stæhr ind som kasserer. Peter spurgte jeg, fordi Peter var medlem af Arresø Kajak Klubs bestyrelse, og da jeg kendte til Peter som en mand med meget høj integritet, tænkte jeg, at han kunne være en super forbindelsesofficer mellem Sejlklubben og Kajakklubben.
Han spurgte kajakklubbens bestyrelse og de syntes at det kunne være en god ide.
Et ½ år senere smed de ham ud af kajakklubbens bestyrelse.

Alle senere forsøg på at få et samarbejde med Kajakklubben er strandet på Kajakklubbens ultimative krav, deres generelt fuldkomne lukkethed om deres projekt, og fuldstændig afvisning af samarbejde og kompromis.
Men det har ikke skortet på forsøg på at etablere et samarbejde med Kajakklubben.

Siden Thomas trådte ud af bestyrelsen har han, sammen med Steen-Birger og Jørgen Lang, metodisk modarbejdet bestyrelsens arbejde, primært fordi de åbenbart har set mig som Satan selv.
(Interessant er det at både Steen.Birger, Jørgen Lang og Thomas har forladt bestyrelsesarbejdet, de 2 første, så vidt jeg har forstået, i utide)

De 3 orkestrerede opdelingen i onsdags (regatta) sejlerne og torsdags sejlere uden nogen form for dialog med bestyrelsen.

De står endda bag et brev skrevet et brev, skrevet af Steen-Birger på onsdags sejler udvalgets vegne til torsdag sejler udvalget, hvor de udtrykker deres mening om mig og hvor de gerne vil genoptage deltagelsen i torsdags sejladserne, hvis bare jeg ikke på nogen måde fik æren af det.

Brevet er vedhæftet nedenunder.

Heraf fremgår det at jeg skulle ringeagte onsdags sejlerne og tage parti for torsdags sejlerne.
Intet kan være mere forkert.
Og jeg har siden haft samtaler med de fleste af onsdags sejlerne, og ingen udover underskriverne, har over for mig givet udtryk for onsdags sejler udvalgets holdning.

Divergensen mellem de sejlere, der blev onsdags sejlerne, og de sejlere der blev torsdag sejlerne er af gammel dato og går på en diskussion om LYS-tal contra DH.

Jeg har aldrig taget parti for den ene eller den anden part, men har dog ytret, at det nok burde være nemmere at forholde sig til et handicap baseret på mål og vægt, end at blive enige om et handicap baseret på et skøn.

På sine grædende knæ bad Maria mig om ikke at offentliggøre dette brev, hvilket jeg så dengang undlod i samarbejdets navn.

Men måske havde det været bedre at rense luften dengang.
Men igen – det er nemt at være bakspejls indianer.

Og ethvert forsøg siden på at samle klubben fra min og bestyrelsens side er metodisk blevet modarbejdet af “den lille kerne af onsdagsklubben”

På et mødet i september med kommunen om havneudvidelsen mødte Steen-Birger op, tog ordet og begyndte at drage bestyrelsens mandat til, og nødvendigheden af, en havneudvidelse i tvivl.
Bestyrelsen måtte bede ham holde mund eller gå.
En helt uhørt opførsel. og direkte illoyal mod generalforsamlingens beslutning.
Her holdt Havnefogeden Maria sig pludselig helt tavs og kunne ikke svare på de spørgsmål, hun blev stille af kommunen, om hvor mange pladser der p.t. var udlejet. mm



Jeg har i min formandstid sammen med bestyrelsen benhårdt arbejdet på:

At klubben skal være en aktiv sejlklub med klubbens formålsparagraf i mente, men også med plads til de medlemmer for hvem det sociale samvær overstiger lysten til at sejle.

At der både skulle være plads til “Regatta sejlerne” og til “Kapsejlerne”, hvis det var medlemmernes ønske at have denne opdeling.

At sejlklubben er en klub hvor medlemmernes initiativer skal bakkes op, stort set uanset initiativets karakter, – det er den eneste måde man kan drive en klub med frivillig arbejdskraft.

At der skal være rene linjer omkring økonomi, ingen lokumsaftaler.
Skal man lave noget for klubben skal det være frivilligt.
Klubben kan vælge at udliciterer nogle opgaver, og medlemmerne kan så byde på opgaven på medlemsforum, på lige fod med håndværkere udefra. Men i åbenhed.

At hvis noget af klubbens materiel skal afhændes, så kan medlemmerne byde på det på medlemsforum. Kan bestyrelsen opnå en bedre pris til 3.de mand derefter, så skal de gøre det.

At referat af bestyrelsesmødet skal på medlemsforum. ( Dette var Thomas og Dan direkte imod indtil de trådte ud af bestyrelsen, – så kæmpede de pludselig for, at det ikke kunne gå hurtigt nok med at få referatet ud)

At få re-etableret gode kontakter til de forskellige myndigheder og samarbejdspartnere.

Og så har vi arbejdet målrettet på at opbygge en junior /ungdomsafdeling. Det er der igennem vi kan få fornyet klubbens medlems skare. (Gennemsnitsalder p.t. 63) og det er gennem ungdoms arbejdet, vi opnår respekt i kommune og lokalsamfund, og ikke mindst ved fonds ansøgninger.




Men som du kan læse af ovenstående så har der været en gruppe af medlemmer, der har sat egne personlige interesser, og deres vrede mod mig, over klubbens interesser.

Og med 4 års metodisk mis-information, byggende på dis-information og metodisk lobbyarbejde – ja – så har jeg I længden naturligvis godt vidst, at det var svært at kæmpe imod.

Jeg har jo ikke tid til at sidde hver eftermiddag og holde klub i klubhuset.

Men det er jo medlemmernes klub.

Medlemmerne skal derfor have den klub som de ønsker.

Om bestyrelsen kan jeg blot sige: Pas godt på dem.

Peter laver et kæmpe stort og omhyggeligt arbejde som kasserer.
Michael laver et kæmpe arbejde med materiel og kapsejladser.
Marianne er forholdsvis ny, men meget fornuftig og gør et godt arbejde for klubben.

Og ingen af de 3 sidder i bestyrelsen pga. egen ambition eller magtbehov, men udelukkende for at gøre et stykke arbejde for klubben.
(Og ingen af dem kendte jeg før de trådte ind i bestyrelsen)

Maria gør et stort arbejde som Havnefoged, og det har været påskønnet.

Men hun har ingen respekt for bestyrelsens beslutninger, som hun selv er med til at træffe. Og går gerne direkte imod bestyrelsens beslutninger – hvis det passer hende.
.
Hun har ingen forståelse for kompromis og ingen forståelse for at hun saboterer bestyrelsens arbejde ved: Først at påvirke beslutningerne så meget hun kan, ved diskussion og fornuftige argumenter, ved at give og tage , som vi andre gør. – For så derefter at gå ud på en generalforsamling, eller bare i det daglige, og undsige bestyrelsens beslutninger.

I den forbindelse er Maria et løsgående missil for enhver bestyrelse.

Om Maria er en direkte informationskilde ( måske endda en mis-informationskilde) for “onsdagsholdet” har jeg ikke belæg for at påstå, men hun er trods alt gift med Steen-Birger, og han inddrager hende da også direkte i sit brev.
Og Maria var tilsyneladende ikke uvidende om at “onsdagsholdet” havde “indkaldt forstærkning” til generalforsamlingen for at komme af med mig, og lagde på generalforsamlingen heller ikke skjul på hvor hendes loyalitet ligger,

De to ungdomsledere Bo og Anders skal du også passe rigtigt godt på – de gør et kæmpe arbejde for klubben og for ungdoms og junior medlemmerne.

Jeg tænker at du, med din baggrund, måske er manden, der kan tage over og føre klubben videre mod at blive en rigtig sejlklub.
Hvis blot du har tilstrækkelig integritet, forståelse for en sejlklub og sejlsport, mod og store “boller” nok, så skal det nok gå.

Min familie sagde i lørdag, da jeg blev orienteret om udfaldet af afstemningen. “Gud ske tak og lov – så er din tid som børnehavepædagog da heldigvis overstået.”

Og desværre jeg har det selv lidt på samme måde.

Det aldrig har nemlig aldrig været en ambition i sig selv for mig at være formand; jeg har blot ved mit frivillige arbejde ville betale lidt tilbage for alle de glæder og oplevelser jeg gennem livet har haft i sejlsportens verden .

Jeg vil hermed ønske dig alt muligt held og lykke med posten, – måske er du den politikker jeg ikke er.

Mvh Steffen Hovedskov.


Omtalte brev fra Steen-Birger vedhæftet her:



Start på videresendt besked:

Fra: steen-birger@mail.dk
Emne: Onsdagssejlerne vs. Tordagssejlerne
Dato: 6. marts 2020 kl. 21.55.29 CET
Til: henrikfolsen@hotmail.com

Hej Henrik,

Du har bedt mig om i forgårs at beskrive, hvorfor Regattaklassen ikke har sejlet med om torsdagen og i weekendsejladserne.
Som indledning vil jeg nævne, at jeg ikke har haft tid til at vende nedennænte beskrivelse med Jørgen og Thomas, men Maria har bidraget til nedennævnte punkter. I bestyrelsen har hun de sidste 2 år kæmpet hårdt for en mere forsonlig tone mellem onsdagsejlerne og tordagsejlerne . Selv om Jørgen og Thomas ikke har bidraget, er jeg sikker på, at min beskrivelse neden for dækker nok til, at du kan bruge den.
I det flg. er onsdagsejlerne og tordagsejlerne betegnet med O og T
Jeg vil dele min forklaring op i tre afsnit: “Facts”, “Følelser” og Hvad kan der gøres?

“Facts”:
1. Udrustning af bådene og vedligeholdelse
Der er en forskel i udrustningen af bådene. O har f.ex. ikke kulfibersejl, ikke plottere og andet nav.udstyr. Vedligeholdelsen er generelt ringere, især nedslibningen hver forår af skroget gøres der ikke meget ud af af O. Begge dele er et valg, som O og T hver for sig har taget og som gør en forskel i sejladsen, men også er et udtryk for en mentalitetsforskel.

2. DH-mål
Med brask og bram blev der sidste år annonceret af bestyrelsen – især båret frem af Steffen og Mazur – at DH skulle anvendes i stedet for LYS-tal og alle både skulle DH-opmåles. Iflg. Dansk Sejlunion er der fordele og ulemper ved begge handicaps og DS er neutrale i sin anbefaling. Dette blev gentaget på DS sejlerkonference 2019. Men for Triss’erne er DH en umulighed, idet Triss Magnum og Triss 600 ville få samme mål – og de sejler meget forskelligt. Og der er flere Triss 600 blandt O.

3. Vedbækmodellen
O mener ikke, at Vedbækmodellen giver value for money for O. Det er en beregningsmodel fra gang til gang, men giver ikke noget gennemsigtigt billede af konkurrencen. Modellen blev introduceret efter det kaotiske sejlermøde sidste forår, men på et tidspunkt hvor Steffen allerede havde valgt side til fordel for T. Derfor blev forslaget – udover at være uvedkommende – betragtet som et Steffen fait accompli.

4. Madklubben
T har etableret en fremragende ordning, som giver stor social værdi. Jeg har forsøgt at få noget lignende etableret for O, men det faldt ynkeligt til jorden. Man foretrækker pizza’er og/eller håndmadder. Madklubben viser en tydelig forskel på attitude til after-sailing.

Følelserne:
a. Steffen
Den største skuffelse for O var og er, at Steffen tog ensidigt parti for T. Der blev og er aldrig forsøgt en mæling mellem O og T fra Steffens side til trods for, at formandsjobbet burde tilsige dette. Vi betragtede og betragter T som Steffens trofaste støtter – med rette eller urette – og T bliver derfor slået i hartkorn med Steffens meritter.
Senest har Steffen for nylig introduceret “Ramløse Bodega” (jvfr. bestyrelsesreferat på Medlemsforum) som betegnelsen for O – det er selv sagt ikke noget, der falder i god jord. Druk har været et problem tidligere, men er det ikke længere. Det er perfidt af Steffen og baner ikke vejen for et ønske om samsejlads fra O’s side. Jeg fatter ikke hans hensigt bortset fra hans antiparti mod Thomas og mig.
Vi mener, at Steffen i al almindelighed fører en vendetta mod O og hvor meget T underbygger denne vendetta, er uklart for os, men sporene skræmmer.

Steffens sprogbrug og aktionering mod O gjorde og gør, at vi ønsker at være helt uafhængige af hans indflydelse. Søen ligger dér, bådene er klar til at blive sejlet med, klubhuset er også vores, så hvorfor få dagen ødelagt af Steffen? Steffen er nok hovedårsagen til, at vi tog initiativ til O og holdt fast ved ideen. Det sørgelige er, at den udstrakte hånd, som bl.a. du og Mazur rakte frem sidste år, blev komplet ødelagt af Steffens ageren efterfølgende.

b. Arrogance
Jeg har i hvert fald hørt een af T udtale sig meget ringeagtende om O under en fest: “Hvis de ikke kan lære at sejle, kan de holde sig væk” (sic). Det kan være forkert eller rigtigt, at andre i T også har denne holding, men det er et indtryk, der har bundfældet sig hos O.

c. Kemi”
Der er personer blandt O og T, der har problemer med den anden gruppe. Det skal der arbejdes meget med for at ændre. Især fordi det er så vanskeligt at tale om og derfor uhåndterligt. Og sålænge Steffen bærer ved til bålet, får jeg og de moderate i O ikke et ben til jorden, når vi f.ex. foreslår samsejlads om torsdagen.

Hvad kan der gøres?
Jeg har flg. forslag som en start på en forsoning mellem O og T:
De to udvalg mødes inden sejlermødet 16-MAR – og det skal være snart – og bliver enige om samsejlads for de store klubarrangementer: Søen rundt, Stjernesjlads, Sommersejlads, HAW Cup og Klubmesterskab, inkl. hvem der arrangerer hvad.

De to udvalg vil på sejlermødet 16-MAR sammen præsentere planerne for sejladserne, inkl. datoer. Effekten af en fælles optræden, hvor vi ikke er sammenbidte men i godt humør, vil smitte af på en stor del af begge grupper. Det vil være starten på en forsoning, som til at begynde vil gå langsomt, men med flere succesrige samsejladser under stævnen vil forsoningen med tiden gå meget hurtigere.

Hvis det går denne vej, er jeg overbevist om, at hele flokken sejler sammen om torsdagen i 2021.

Men een ting skal være soleklart: Steffen virker som en rød klud på os – han skal ikke have andel i dette, men kan få lov til at se på fra sidelinien.
Afsluttende vil jeg nævne: De oplistede problemer 1-4 og a-c er med den rette håndtering at betragte som rene fiktive problemer, som desværre har fået lov til at vokse sig for store. Da de er fiktive – bortset fra Steffen – kan de også opløses.

Det er jeg 100% overbevist om.

mvh
Steen-Birger