Rygning er tilladt på terrassen, havnearealerne og på søen, men forbydes totalt i klubhuset fra d. 1. juni 2013.
Bestyrelse skal hermed meddele at rygning i klubhuset, forbydes totalt fra
d. 1. juni 2013. Dette ikke mindst af hensyn til lovgivningen på området.
Det er fortsat tilladt at ryge på terrassen, på havnearealerne og på søen. 
Sundhedsstyrelsen tolker reglerne således:
Hovedreglen er, at det ikke er tilladt at ryge i indendørs lokaliteter,
hvortil offentligheden har adgang.
Arbejdstilsynet tolker således:
Kan en forening tillade rygning ved møder og arrangementer?
Om rygning kan tillades, afhænger af, om der er offentlig adgang til
foreningens møder. Der er offentlig adgang, hvis alle kan blive medlem af
foreningen, også hvis der skal betales gebyr. Hvis der er offentlig adgang,
må der ikke ryges.
I samme moment skal der kraftigt henstilles til, at cigaretskod ikke henkastes i naturen eller i søen. Havnefogeden har i den senere tid, observeret uhørt mange cigaretskod omkring klubhuset, på vinterpladsen og på de øvrige havnearealer.
Det tager op til 4 år for en cigaret med filter at blive nedbrudt i naturen.
