Balou i frisk vind med Anders og Henning om bord.

Fra Henning har Sejlklubben modtaget følgende indlæg til medlemsforum:

Balou i frisk vind med Anders og Henning om bord.

Efter et par verbale “Mavepustere” fra en af
vennerne i klubben føler jeg anledning til berette hændelsesforløbet i
forbindelse med aftenens sejlads.

Aftenen startede med afsløring af et kunstværk af Mogens,
der havde lavet en tro kopi af vor havn, med alle detailler fint udskåret i træ. Et sandt
mesterværk der blev kraftigt applauderet og takket for, og som nu pryder vort klubhus sammen med
andre maritime artikler, som Mogens ligeledes har været mester for. Tusind tak
– Mogens. I forbindelse med afsløringen af “Havnen” var Klubben vært
for mad og drikkevarer efter sejladsen.

Sejladschef John indkaldte herefter til skippermøde og mange
havde håbet på, at John ville aflyse sejladsen på grund af hård vind. Det
gjorde han imidlertid ikke og kun fem både meldte sig klar til start –
heriblandt Balou med Anders og Henning. Det var dog ikke uden en vis tøven fra
Anders´side. Det hjalp dog noget, at Poul sagde fra – og dermed stod en skuffet
Niels Erik tilbage, dog kun indtil Anders foreslog, at han kunne sejle med os i
Balou. Et forslag Niels Erik takkede ja til med det samme. Således vedtaget
begyndte vi klargøring til sejlturen – indtil Niels Erik meddelte, at han
havde ændret beslutning og nu i stedet skulle sejle med Kim i Pouls båd.

Anders og undertegnede besluttede alligevel at sejle og færdiggjorde
klargøringen af Balou, som blev placeret stævn mod vinden – genua og storsejl
hejst til afgang ud af havnen. Alt var tilsyneladende okay og vi sejlede i
frisk vind ud af havnen i god tid inden start. Jeg skal dog her indrømme, at
jeg havde en forudanelse af, at noget ville gå grueligt galt. Det kom til at
holde stik. Ved første vending ude på søen startede problemerne. Det viste sig,
at i forbindelse med klargøring var skødet til genuaen placeret indenfor vantet
i styrbord side, i stedet for udenfor, som det rettelig skulle være. En
normal lille fejl, der let kunne udbedres uden problemer. Anders forsøgte at
udbedre fejlen, men havde gjort regning uden at sikre sig, at hans bukser blev
siddende dér hvor de skulle være placeret i normal påklædt tilstand. Netop som
skødet var ved at blive korrekt anbragt udenom vanterne i styrbord side,
faldt bukserne af, eller rettere sagt ned om haserne på Anders, som, blufærdig
som han er, prioriterede nu buksernes rette placering højere end skødets rette
ditto. Det hele drejede sig om ganske små marginaler. Knuden på skødet
var løst op og holdt fast i Anders´s hånd, hvorefter det bare skulle rundt
om vanterne og fæstnet i holderen. Netop i det øjeblik røg Anders bukser ned og
i bar befippelse, eller måske i anstændighedens navn, røg skødetovet ud af hans
hånd og snoede sig hurtigt om alt på sin løsslupne vej og vi blev underlagt Murphys
Lov.
Herefter var alt kaos For at få bragt Balou flot valgte jeg, at sejle
tilbage i havnen for dér at ordne sejlføringen. Det var en forkert beslutning.
Både genua og storsejl havde nu sat sig fast og Balou kunne ikke styres. et
forhold der bevirkede vanvittig sejlads inde i havnen og som mest af alt
mindede om boksekampen mellem Brian Nielsen og Mike Tyson i syvende omgang,
hvor Brian agerede tumling i ringen.
Nogenlunde sådan opførte Balou sig i
havnen – indtil den af bar træthed søgte hvile på stenene i havneindløbet. På
trods af hjælp fra tililende klubmedlemmer, som måbende havde været vidne til
aktionen i havnen, rokkede den sig ikke ud af stedet. Altid opvakte
havnefoged, Thomas, havde imidlertid indset situationens alvor og fik
startet Tøfferen, som, efter flere forsøg, kom og trak os fri og sejlede os ud
på søen.
Trygt herude ville jeg gøre et nyt forsøg på at få orden på sejl
og skøder, men nu sagde Anders stop og skyndte sig at afmontere genuaen, så al
videre sejllads var udelukket. Jeg prøvede en sidste gang at sejle ned i den
østlige ende af havnen, for dér, at få hejst stor’en. Det mislykkedes
også, så Tøfferen måtte igen på arbejde og slæbe Balou hjem på plads ved nr.
9.´Efter den strabadserende tur satte vi os ned og pustede ud over en øl – og
nævnte ikke sejladsen med et eneste ord, men var bare glade for at det ikke var
gået værre.
Efter hjemkomsten blev jeg kontaktet af sejladschefen John,
som jeg troede ville byde os velkommen helskinnede hjem – i stedet stillede han
mig i brysk tone spørgsmålet -“ved du hvad en krydsfok er”? da et
hurtigt svar fra min side udeblev, blev et nyt spørgsmål stillet. Har du sådan
en? For at forstå situationen fra min side kan den bedst beskrives som da
fodbold landsholdets anfører lige efter kampen og nederlaget 4-0 til Armenien
fik stillet spørgsmålet. Hvad Gik Galt? Han havde lært altid at svare høfligt
på selv de tåbeligste spørgsmål, stillet af de dummeste journalister
-. Uden at hidse sig op svarede han med et enstavelsesord, der reddede ham
fra yderligere kommentarer: ALT
Jeg har ligeledes lært at tøjle mit iltre
temperament, som i mine yngre dage skabte mig mange problemer. I soldatertiden
provokerede min løjtnant i 4. regiment min hidsighed ved at sige, at jeg skulle
skyde først og spørge bagefter hvis jeg så en mistænkelig person på min vagt.

Min bokseinstruktør kunne bruge mit iltre temperament til altid at slå først og
gøre mig til en habil bokser. Det varede dog kun til jeg mødte Ulf i kamp. Han
var endnu hidsigere og slog endnu hurtigere. Jeg havde herefter lært
lektien På Johns spørgsmål, om jeg kendte en krydsfok svarede jeg derfor
IKKE uhøfligt – at hvis jeg havde haft en krydsfok, stormfok eller whatever, så
havde jeg nok anvendt den i frisk vind med pust på 14 sekundmeter. I stedet for
svarede jeg høfligt, at jeg kendte godt sådan et lille forsejl – men jeg havde
ikke noget-. John rystede herefter blot på hovedet og hans andre inkvisitoriske
spørgsmål forblev ubesvarede, da han havde andre uopsættelige gøremål i
køkkenet. Jeg skal herefter erhverve mig en stormfok – helt sikkert -. Efter
sejladsen, som blev suverænt vundet af vore venner fra Frederiksværk med Finn
ved roret, serverede John Chilli Con Carne, som klubben var vært for og hertil
drikkevarer. De tre andre både, der fuldførte, fortjener også ros.

En særlig tak skylder vi Thomas, som sørgede for, at Balou
og besætning kom helskinnet hjem.

Denne beretning af hændelsesforløbet torsdag aften d. 12.
juni 2013 skylder jeg John og andre interesserede tilskuer og besvarer måske
spørgsmålet – HVORDAN KUNNE DET GÅ SÅ GALT -. Således blev det en herlig
minderig aften med god mad, og drikke – og afsløring af et flot
“arbejde” , som nu pryder vort klubhus.

Balou tabte et slag men kommer stærkt tilbage. Vi ses på
torsdag.

Med venlige sejlerhilsener
Henning.