Projekt ny marina.
Bestyrelsen har modtaget vedhæftede projekt fra Jørn
Hougaard/Tegnestuen og er blevet bedt om at tage stilling til hvordan Arresø Sejlklub
stiller sig til projektet.
projektet er vedhæftet her:
Omkring landdelen har vi følgende kommentarer:
Vi er i bestyrelsen af den mening at vi ikke vil stå i vejen
for et projekt der kan komme lokalsamfundet og Gribskov kommune til glæde og
gavn og være et plus hele Ramløse.
Vi er fulde af forståelse for at kajakklubben, Gribskov
grejbank, fiskeklubber og andre klubber med maritim tilknytning skal have
lokalemuligheder, og at de naturligt hører hjemme på havnen.
Vi synes ligeledes at det er en rigtig god ide med en
restaurant på havnen.
Vi synes imidlertid at en bygning på 900kvm. er vel voldsom
på havneområdet og vi er bange for at havnemiljøet og karakteren af området i
for høj grad vil blive ændret.
Vi vil også nødigt miste udsynet til dele af havnen fra
klubhuset, det kan have både praktisk og sikkerhedsmæssig betydning.
Omkring ændringerne i havnen har vi følgende
kommentarer:
Den projekterede ”vinkelmole”
uden for havneindløbet kan vi ikke acceptere.
Vinkelmolen vil i for høj grad vanskliggøre ind og udsejlads
af havne ved sydøstlig vindretning. (som vi har haft hele den forgangne sommer)
Der er projekteret ændringer på nordmolen, ”svellebroen” som
vil betyde en reduktion i antallet af havnepladserne.
Og vi kan da håbe på at projektet skaber forøget interesse
om flere og nye aktiviteter på havnen, og en forøget interesse for at sejle på
søen.
Da vi på nuværende
tidspunkt har udsolgt af havnepladser, kan vi ikke acceptere den mindste
reduktion, og ej heller rumme en forøget aktivitet/ flere både..
Vi foreslår derfor at projektet udvides med den af os
skitserede havneudvidelse, dvs. at havnen udvides til ca. dobbelt størrelse.
skitse af projektet er vedhæftet:
Det er relativt billigt at grave render i de eksisterende
ydermoler og støbe lodret befæstigelse af disse. Derefter kan stenene på
ydermolerne genanvendes på de nye ydermoler og overskydende materiale fra de
eksisterende ydermoler, og opgravning fra havnen kan bruges til de nye
ydermoler. Dvs. at der skal tilkøres relativt begrænset mængde materiale til at
bygge de nye moler.
Der er også den mulighed at de gamle ydermoler graves væk
og erstattes af flydebroer og at alt materialet bruges til de nye side- og yder-moler.
Det kan måske være en miljømæssig fordel, da der så ikke skal tilføres ret
meget nyt materiale/molefyld til søen.
Den nye del af havnen behøver ikke at blive fuldt apteret
med det samme, men kan apteres, dvs monteres med pæle, broer osv. i akt med at
behovet opstår.
Vi kan, på vilkår at vi
kompenseres med pladser i den nye havn, godt afstå bådpladser langs ”nordmolen”
til ramper, flydebroer mm., og på vilkår af, at det fortsat er ”Sejlklubben
Arresø”, der står for forvaltningen af havnepladser og selve havnen.
Samtidigt mener vi at hele projektet kræver så mange
dispensationer og lokalplansændringer osv. at det er fuldkommen oplagt at tage
havneudvidelsen med – med det samme.
Skaber projektet den mindste
forøgelse at aktiviteten, så kan den gamle havn som tidligere nævnt ikke rumme
dette.
Vi i bestyrelsen vil gerne have medlemmernes mening om
projektet.
I er velkomne til at debatere projektet her på medlemsforum, men I vil modtage en e-mail direkte, som I bedes svare på, så alle medlemmer har mulighed for at blive hørt.
Vi vil naturligvis behandle alle forslag og kommentarer seriøst , og tage stilling til alle kommentarer og forslag, men når vi skal veje stemningen så, vil vi veje de negative kommentarer op mod klubbens samlede antal medlemmer, da alle medlemmer bliver spurgt om deres mening.
Dvs at hvis man ikke gider svare på vores e-mail, så bliver det betragtet som, at man bakker bestyrelsens forslag op.
Denne “høring” skal ikke ses som en afstemning på generalforsamlings niveau, og er derfor vejledende, men bestyrelsen synes aligevel, at det er så vigtig en beslutning at vi vil høre medlemmernes mening, før vi udtaler os på klubben vegne.
Denne orientering er alene tænkt for medlemmerne af Sejlklubben
Arresø og vi vil meget nødigt se ovenstående offentliggjort, før vi har hørt
medlemmerne og på basis af høringen har klubbens endelige holdning klar.
mvh Steffen Hovedskov.


Jeg syntes at det er en god ide, hvis man kan sammenkoble 50 års jubilæet med at opføre samt udvide aktiviteterne i havnen med et godt projekt (jeg syntes dog at bygningen ser lidt tam ud) Jeg bakker bestyrelsens forslag op vedr. en dobbelt udvidelse af selve havnen, det giver også et større udsyn over havnen set fra klubhuset
Jeg er enig med bestyrelsen i at det er voldsomt med 900m2 hus på det grønne areal.
Jeg er også enig i at der er (skal være ) plads til alle søsportsfolk, lige fra surfere over jollesejlere til kølbåde og hvad man ellers kan tænke sig.
Med venlig hilsen
Finn
enig med bestyrelsens betragtninger, specielt med udvidelse af havnen. Det er dog vigtigt for mig som ny, at det hyggelige og lokale miljø fastholdes. Der er masser af store havne. Jeg tænker desuden at et klubhus for kajakker mm der arkitektonisk ligner vores og placeret på den anden side, altså langs vejen bag brombærhækken, så de to huse vil flankere grunden, vil give et mere harmonisk udtryk, ligesom der vil være fri udsigt for alle. Hvordan en udvidelse af vinterpladser for endnu flere både vil kunne passes ind, tør jeg ikke kloge mig på, da jeg ikke kender til mulighederne for at udvide grunden. .Bh, Henrik