Orientering om Miljøstyrelsen Sjællands fiskeundersøgelse på Arresø 2018
Miljøstyrelsen Sjælland vil i sensommeren 2018 få foretaget fiskeundersøgelse på Arresø. Undersøgelserne er udbudt til konsulent, og vil blive lavet af Fiskeøkologisk Laboratorium i Helsingør.
Hvis ikke vejret driller, vil undersøgelsen blive lavet i uge 35 (alternativt uge 36)
Der bliver anvendt biologiske oversigtsgarn, som er garn med sektioner indeholdende forskellige maskestørrelser således at fangsten giver et billede af hele fiskebestanden. Antallet af garn afhænger af søens størrelse og dybde. På Arresø skal der sættes 32 garn, som vil være markeret med røde eller orange markeringsbolde samt labels med kontaktoplysninger. Der vil ligeledes blive foretaget en supplerende elektrobefiskning langs bredzonen.
Fangsten vil blive artsbestemt, målt og vejet. Normalt vil en sådan fiskeundersøgelse maksimalt fange 1 % af den samlede fiskebestand og således ikke have nogen indflydelse på denne.
Vi vil under undersøgelsen forsøge at være til så lidt gene for omgivelserne som muligt. Arbejdet med at måle og veje fiskene, vil sandsynligvis foregå på Ramløse Havn.
I er altid velkommen til at kontakte undertegnede for yderligere oplysninger eller spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen.
Med venlig hilsen
Jens Tegner Christensen
Miljøtekniker
Dir tlf.: (+45) 72 54 30 42
Mobil: (+45) 25 36 48 00
jench@mst.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen Sjælland
Gillelejevej 2B
3230 Græsted
Tlf. +45 72 54 20 00
mst@mst.dk
www.mst.dk
