Nyt om havneområdet
Mail fra Gribskov kommune:
Kære alle,
Her orientering om Idrætsrådets, Udvalg for Børn, Idræt og Familie samt Udvalg for Udvikling, By og Lands behandling af sagen omkring udvikling af Ramløse Havn.
Den 5. november 2020 har Idrætsrådet fået sagen med hensyn til at afgive høringssvar. Idrætsrådet havde følgende bemærkninger: Idrætsrådet anbefaler, at der laves en lokalplan, så alle hensyn tilgodeses, og der udstykkes byggefelter til etablering af faciliteter. Placeringen af foreningsfaciliteter skal forblive der, hvor foreningerne i dag har deres aktiviteter.
Når de nye låneaftaler skal udarbejdes anbefaler vi, at foreningerne samtidig udarbejder en udviklingsplan og en økonomisk plan.
Der kan hentes inspiration fra Naturrum i Tisvilde, så der etableres offentlige toiletter og faciliteter til klubberne.
Idrætsrådet ser også et behov for at se på de trafikale forhold samt parkering.
Den 17. november 2020 har udvalget for Børn, Idræt og Familie drøftet sagen, og afgav følgende input:
Det er vigtigt, at der udarbejdes en lokalplan, som udstikker rammerne for benyttelse af området i mange år frem
Lokalplanen bør tage højde for, at der ikke kan opføres et ubegrænset uanet antal bygninger i området
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen bør den sidste del af Søkrogvej gøres til kommunal vej
Den 24. nov. har Udvalg for Udvikling, By og Land fået sagen til orientering, og administrationen arbejder videre med forarbejdet til en ny lokalplan for området. Der skal være en afgrænsningen af området som vurderes i forbindelse med kommuneplan 2021-33. Når der er vedtaget en ny kommuneplan forbereder administrationen en sagsfremstilling om igangsætning af lokalplan for Ramløse Havn. Når Udvikling, By og Land har besluttet, om der skal igangsættes lokalplan, tager Børn, Idræt og Familie stilling til en ny brugeraftale.
De bedste hilsner
Kristina Würtz Poulsen
Konsulent
Center for Erhverv, Fritid & Kultur
Skolegade 43, 3200 Helsinge
Telefon: 7249 6000
Direkte: 7249 6559
E-mail: kwpou@gribskov.dk
www.gribskov.dk

Er det her endnu et forsøg på at trække aktiviteter i langdrag.
Kan denne skrivelse stoppe for rydning af vinterplads samt udvidelse af havn, hvilket jo kan bremse en event. medlemsforøgelse til vore klub pga. pladsmangel