formandens svar til Steen Birger
Kære medlemmer.
Som formand kan jeg ikke, og bestyrelse bør heller ikke,
støtte medlemmer, der arbejder på at splitte klubben og dele den op i to. F.eks.
ved at holde alternative ”popularitets – konkurrerende” arrangementer samme
dag som klubbens officielle arrangementer..
Mit forslag giver alle, også forslagsstillerne, rig mulighed
for at arrangere alt hvad de vil på andre dage end torsdage.
Men om torsdagen har vi klubbens officielle kapsejlads
serie. Og ikke andre arrangerede sejladser.
Det er fuldkommen rigtigt, at vi i bestyrelsen har været ret
uenige om, hvorvidt to kapsejladsudvalg var godt eller skidt, og vi har derfor
prøvet at lade sejlermødet komme os til hjælp med en konklusion.
Men det var ud fra forventningen om, at alle ville søge et
kompromis der kunne nå bred accept.
Og for at undgå at et flertal i bestyrelsen, muligvis på 1,
skulle bestemme klubbens kapsejladser og antal kapsejladsudvalg.
Men på sejlermødet stod det klart, at en lille gruppe
fasthold, at de ikke vil sejle sammen med det store flertal. ” Vi har brug for
at være os selv et år eller to” citat Steen Birger.
Og noget om at det kunne ende i at opdele klubben i to.
Konklusionen var, for langt majoriteten af de deltagende
sejlere på sejlermødet, at vi skulle have ét udvalg og én sejlads med et stort
løb for alle.
Jeg har talt med rigtigt mange af deltagerne bagefter og
alle er af samme mening. Hvilket alle som en af bestyrelsesmedlemmerne også har
bekræfte overfor mig.
”Vi kan nu af Steffens indlæg af 24-FEB-19 læse, at han –
uafhængigt af den øvrige bestyrelse – har opfundet medlemmer for et udvalg til,
nemlig Schæffer, Olsen, Mazur og Tobias – stort set dét udvalg, der havde
jobbet i 2016 og i 2018. Af en eller anden af os ukendt årsag figurerer
Hovgaard ikke mere i Steffens udvalg.”
Det er uværdigt af de tre forslags stillere at påstå, at jeg
har opfundet et udvalg. Det er det pure opspind.
Men igen et forsøg på at skabe modsætninger der ikke findes og
skyde andre urent trav i skoene.
Fakta er:
At Jørn Hovgaard torsdag trak sit kandidatur til
kapsejladsudvalget – og at det foreslåede kapsejladsudvalg af egen fri vilje, uopfordret,
kontaktede mig lørdag.
Grundlæggende er jeg fuldkommen ligeglad med hvem der sidder
i kapsejladsudvalget, og om vi sejler et eller to løb. Bare der er almindelig
opbakning til udvalg og kapsejladsbestemmelser.
Husk at de tre forslagsstillere fik tilbuddet på sejlermødet
om at blive kapsejladsudvalget, men det ville de under ingen omstændigheder. De
havde faktisk der hele forsamlingens opbakning.
Jeg har ikke været en del af de foregående års diskussion,
kævl og ballade, og jeg har, på trods af hvad jeg bliver skudt i skoene,
forsøgt at holde mig neutral i forhold til tidligere tiders ballade.
Men for mig viser der sig efterhånden et billede af, at der
hele tiden er nogen ganske få, der ønsker at skabe ævl, kævl og falske
fjendebilleder omkring kapsejladserne og et billede af arnestedet tegner sig
efterhånden også.
Det ville klæde disse få medlemmer at lære at sejle og så
dele bank ud på kapsejladsbanen i stedet for at klynke over, at lystallet er
uretfærdigt, og at de ikke vil/ kan holde ud at være sammen med resten af
sejlerne.
Medlemmerne må undskylde min skarpe tone, og at jeg måske
bevæger mig på et for lavt plan, endda måske bliver lidt personlig, men jeg er
træt af at lege børnehavepædagog.
Jeg synes at disse meget få personer skal rette ind efter
resten af klubben, eller overveje det gamle ordsprog: ”Hvis ikke du kan lide
lugten i bageriet så…….”
Og endeligt:
Principielt er det mig meget imod at diskutere offentligt
med bestyrelsesmedlemmer på medlemsforum. Det vil forhåbentlig ikke ske igen.
Men jeg orienterede torsdag, fredag og lørdag de forskellige
bestyrelsesmedlemmer telefonisk om, at jeg var i gang med at lave et
beslutningsforslag med tilhørende kapsejladsbestemmelser.
Thomas spurgte om jeg ville sende det til ham, så de tre
forslagsstillere kunne tage stilling til det på deres møde tirsdag aften.
” Det kunne jo være
at de kunne gå ind for det” sagde Thomas.
Søndag kl. 10.30 sendte jeg et udkast til bestyrelsen.
Jeg kan naturligvis ikke eksklusivt give enkelte medlemmer, herunder
de to forslagsstillere udover Thomas, indsigt i bestyrelsens overvejelser og
interne diskussioner, så søndag kl. 14.15 valgte jeg at offentliggøre det
endelige forslag på medlemsforum i stedet for at sende det til bestyrelsen.
Så spiller vi alle på samme bane.
Til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke de
mange der, på medlemsforum, på telefon og på e-mail til mig, har tilkendegivet
deres opbakning til mit forslag til bestyrelsesmødet.
Med venlig hilsen.
Steffen Hovedskov.
Formand.

Jeg var desværre – eller måske det modsatte – ikke med på sejlermødet.
Desværre lyder det som om at vi har en sejlklub der stadig ikke kan finde ud af at drive det her på fornuftig vis.
Ja, der står en fandens masse ære påspil for mange… men for pokker, vi er een forening der burde være drevet på demokratisk vis dvs. flertallet “har ret” – det gælder både LYS-tal og udvalgs beslutninger.
Som sidste båd i hver sejlads oplevede jeg gennem 2017 sæsonen at blive streget som dnf næsten hver gang fordi måltager kun kunne tælle til 5..
Nu lugter det igen af at der kun er plads til to bådtyper (drab 22, triss magnum) og helst ikke de laaangsomme under 20 fod?
Synes dog alligevel jeg læste et forslag om starttid efter handicap, hvilket er meget positivt især v lange kryds mrk.
Jeg stemmer FOR eet udvalg, eet samlet felt, 2 klasser (hygge, race).
Derudover er kapsejlads udvalgets beslutninger at acceptere OGSÅ selvom det kun blev en 3. plads.
Det er overhovedet IKKE rimeligt at nogle få har bemyndigelse til at forlange opmålinger, nye LYStal, nedlæg af udvalg, på grund af “dårlige resultater” i et par sejladser.
Set nede bagerst fra feltet lyder det som en flok k-ællinger der er faret vild i andegården. Lad ællingen vokse op til den svane sejlklubben burde være.
Kan vi få et kapsejlads udvalg med 2 repr. for Hygge og 2 repr. for race.
De laver een sejlads med samlet start og måltagning på een liste. Excell må splitte op i de 2 klasser.
Opfordrer til et nyt sejlermøde hvor ALLE møder op for at finde kompromis og løsning som kan være klubben bekendt, både internt og ud ad til.
Mvh Claus
Igen fuld opbakning fra min side, Steffen
Når du skriver “for mig viser der sig efterhånden et billede af, at der hele tiden er nogen ganske få, der ønsker at skabe ævl, kævl og falske fjendebilleder” så kan jeg fortælle at det også var min erfaring fra da jeg sad i bestyrelsen.
De bedste hilsner
Henrik
når diplomatiet spiller fallit, kan det være på sin plads at tale med store bogstaver. Som jeg ser det, har Steffens forslag alle muligheder for at imødekomme alle sejlernes specielle ønsker.
Jeg støtter op om formandens resolutte ageren i denne sag omkring kapsejladsen.
, der bliver skam også tænkt på de små —- og få
.
Forslagene til hvorledes kapsejladserne ønskes afviklet er jeg med på og ser tilmed at flere af mine “små bekymringer som lille båd” er taget med i betragtning for en fair afvikling af sejladserne. Så til Claus Eskevad min gode ven kunne jeg sige
Det foreslåede kapsejladsudvalg har min fulde opbakning.
hilsen Mogens