Formandens hjørne – sidste

Dette
“Formandens hjørne” skulle have været en kort Glædelig jul og Godt nytår hilsen
til Arresø Sejlklubs medlemmer – og kun dèt.

Desværre
bliver dette hjørne mit sidste som formand, idet jeg d.d. har trukket mig som
formand. Jeg skal være den første til at beklage denne udvikling, men den er
affødt af flere forhold, som jeg ikke mere ser mig i stand til at acceptere og
som jeg åbenbart heller ikke kan løse.

Jeg har været
vidne til en smædekampagne mod min person fra en utilfreds skare af medlemmer,
som ikke har kunnet leve med generalforsamlingens vedtagelser i marts i år. Jeg
og dele af bestyrelsen er nærmest blevet stalket af en personkreds, som har
bevirket, at jeg har skullet bruge energi på forvrængede mails og udtalelser.
Formandsjobbet har i forvejen taget meget meget mere tid end forventet – og når
indsatsen ikke honoreres, så er det slut.

Det er
desværre heller ikke lykkedes mig at skabe enighed i bestyrelsen om vigtige
sager, især har eet bestyrelsesmedlem decideret modarbejdet mig.

Jeg vil
fortsat være menigt medlem af Arresø Sejlklub.

Kære
medlemmer, I ønskes God Jul og Godt Nytår og held lykke med generalforsamlingen
til marts 2018.

mvh

Steen-Birger Aagaard

15-DEC-17

0 kommentarer

  1. Hej Steen-Birger og øvrighed af vor sejlklub
    Først vil jeg ønske dig og Jer en rigtig god jul.
    Dernæst bliver jdg nødt til at kommentere dit indlæg.
    Man skal åbenbart færdes i nærmiljøet for at følge “slagets gang” …
    Uden at have kendskab til hva du mener med smldekampagne mv. så mener jeg at sejlklubben er en foreningcog ikke et diktatur – i en forening har alle medlemmer ret (og pligt) til at ytre sig både for og imod bestyrelsens beslutninger og ikke tage hensyn til om holdningen nu også er afvejet med “toppen”. Sådan ER dansk foreningsliv og heldigvis. Naturligvis skal det ytres i en ordentlig tone.
    Personligt synes jeg du i dit indlæg her og under de møder jeg har deltaget i opfører dig som om dit ord bør være lov (diktatur) og det hænger i mine øjne ikke sammen med god skik. ” et bestyrels
    Du henviser til “et best.medlem der hele tiden modarbejder dig”… det er stadig en ret at have sin egen mening, også i en bestyrelse.
    Og, så synes du det er “slemt” at nogle medlemmer ikke bare kan følge generalforsamlingsbeslutning af mar/2017…. Som jeg husker foråret så besluttede en enig sejlklub på et kapsejladsmøde ca. 20.02.17 reglerne for 2017 inkl. bestyrelse. I marts er der lagt op til et “kup” med dig selv i spidsen hvor kapsejlads udv. nedlægges og det vedtagne af ca.20.02 negligeres.
    Det er IKKE god skik.
    Selvom vi er en sejlklub, behøver kapsejladsreglerne ikke sejle deres egen sø og resultatlisten kun vedrører nr. 1 – 3 mens resten må “skide i havet” – ikke i søen! 😉
    God jul og god vind
    Claus

Skriv et svar