De Nye Corona restriktioner/lempelser.
Der er endnu ikke kommet officielle retningslinjer fra sejlunionen. Men fra idag er forsamlings forbuddet hævet til 25 personer – Udendørs-. i forbindelse med sports aktiviteter. Det betyder at junior/ungdoms-afdelingen kan genoptage deres aktiviteter udendørs. Der er ingen krav om tests. Klargøring af både og senere afholdelse af kapsejladser med op til 25 deltagende personer bør heller ikke være et problem. Der er ingen ændringer i forhold til brug af klubhuset. D.v.s. at klubhuset stadigt er lukket for ophold. Klubhuset må dog bruges til toiletbesøg, og der må hentes og afleveres materialer til brug for de udendørs aktiviteter.
Generalforsamling.
De nye lempelser giver stadig ikke mulighed for at afholde generalforsamling med personligt fremmøde. Vi ser ikke umiddelbart, at en virtuel generalforsamling er et alternativ, da mange medlemmer ikke er bekendt med mødeaktivitet på nettet, og da skriftlige afstemninger ikke umiddelbart kan gennemføres. Bestyrelsen fortsætter derfor uændret indtil generalforsamlingen kan afholdes. Regnskabet for 2020 er revideret af klubbens revisorer og indsendt til kommunen rettidigt. Budgettet for 2021 vil ligne budgettet for 2020 på de fleste poster og bestyrelsen vil drive klubben på sædvanlig økonomisk forsvarlig vis, og undlade større ekstra ordinære investeringer, indtil generalforsamlingen kan afholdes. Regnskab for 2020 og budget for 2021 vil blive offentliggjort på medlemsforum snarest.
Havnereglement.
Der har ikke været skriftlige kommentarer til det forslag til Havnereglement, bestyrelsen har lagt på medlems forum i “høring”. Jeg har personligt fået en del positive mundtlige tilkendegivelser. Bestyrelsen vil derfor på næste bestyrelsesmøde vedtage det udsendte Havnereglement og fremover disponere udfra dette. Skulle væsentlige indvendinger modtages inden vil vi naturligvis tage stilling til disse.
Vedr. kontingent for 2021.
Det er meget skuffende,og lidt patetisk, at 1/3 af klubbens medlemmer vælger at belaste Peter, vores flittige kasserer, med at skulle skrive rykkerbreve. Peter har virkelig nok at gøre i forvejen og laver et kæmpe frivilligt arbejde for klubben. Tag nu og få betalt kontingent og havneplads.
mvh Steffen
