Æresmedlem Anders Andersen er stille sovet ind

Kære medlemmer
Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at vores kære æresmedlem Anders Andersen er stille sovet ind natten til d. 25. september 2024.
Dagen før havde han været i fitness center og i weekenden sammen med sine børn på deres respektive sejbåde.
Anders blev medlem af Arresø Sejlklub i 2001 og ville være fyldt 91 år til oktober.
Han har af flere gange siddet i bestyrelsen med forskellige tillidsposter.

Anders vil blive husket for at være et videnende menneske, sit dejlige humør, venlighed, rare væsen, altid klar til en god samtale og hjælpsomhed.
De sidste 2 år sejlede Anders ikke, men var den som lavede kaffe, ryddede op efter os andre og stod ofte klar med fortøjningerne, når man kom ind.

Begravelsen foregår i Ramløse Kirke tirsdag d. 8. oktober kl. 11.00. Han begraves ved siden af Aase.
Gravøl foregår i Arresø Sejlklub kl. 12.00.

Ære være Anders minde.

Med venlig hilsen
Maria

Her modtager Anders sit æresmedlemskab i juni 2021

0 kommentarer

  1. Aj det er vi virkelig kede af at høre.
    Anders var et fantastisk menneske.
    Vi havde kun kendt ham i få år, men uden ham var vi nok ikke rykket herop og havde bosat os i Ramløse.
    Tanker til familien.
    Knus fra Thomas og Janni. ⛵️

  2. Jeg flyttede til Ramløse fra Birkerød i 2008.Anders var dengang havnefoged og blev årsag til, jeg begyndte at sejle kølbåd. Anders havde selv en Leisure 17 og besluttede, at jeg skulle have en ligedan, så det sørgede Anders for. Palle leverede båden og vi bestilte nye sejl hos North Sail. Det hjalp dog ikke meget på vore placeringer i kapsejladserne, som dengang havde mange ivrige deltagere i alverdens forskellige bådtyper. Vi hyggede os gevaldigt i den bagerste ende af regattaen, indtil det blev for kedeligt og leisurerne blev ombyttet med andre lidt hurtigere bådtyper og dermed også bedre placeringer. Da jeg mistede Randi var Anders straks parat til at hjælpe mig videre i min store sorg. Hyggelige aftener med god mad og vine og frem for alt indsigtsfulde samtaler af et forstående menneske.
    Kære Anders, jeg vil savne dig uendeligt meget.
    Tusinde tanker til Christian og Ander´s efterladte.
    Kærlige hilsener fra Anette og Henning.
    P.S. Vi ses.

  3. Det var trist at læse min gode ven og bekendt i sejlklubben A. A. er sovet ind. Jeg som andre vil savne Anders der altid i mindelighed opfordrede til god ro og orden og den gode tone.
    De bedste minder om Anders er i mine tanker
    Mogens 306.

Skriv et svar