Sidste nyt fra Dansk sejlunion vedr. retningslinjer i forhold til Corona situationen.
Dansk Sejlunion har i dag opdateret på vores hjemmeside vedrørende corona og aktiviteter i sejlsporten.
Kulturministeriet har den 10. juni igen opdateret sine retningslinjer for idrætsaktiviteter. DIF og DGI har tolket Kulturministeriets retningslinjer, og Dansk Sejlunion har justeret i vores anbefalinger til klubber.
Der er seks forskellige sider om sejlsport og corona. Ændringerne findes i det væsentligste på siden om spørgsmål og svar om sejlsport og corona, hvor især beskrivelsen om forsamlingsforbuddet og muligheden for at arrangere kapsejlads i flere grupper på op til 50 personer er præciseret.
Vi har også opdateret siden information til sejlklubber om corona, hvor relationen mellem bekendtgørelser, retningslinjer og anbefalinger er uddybet. Der er ikke ændringer på de øvrige sider.
Vi forventer ikke, at der kommer flere opdateringer, før grænsen for forsamlingsforbuddet løftes til 100 personer den 8. juli.
Særligt vedrørende kapsejlads:
Kulturministeriets retningslinjer indeholder en begrænsende formulering om bl.a. kapsejladser og andre stævner. Dansk Sejlunion har sammen med DIF og andre specialforbund i DIF brugt en del kræfter på at afdække, hvilke muligheder de nye retningslinjer giver for sejlklubbernes kapsejladsaktivitet i forhold til forsamlingsforbuddet. Ændringerne findes på siden om spørgsmål og svar om sejlsport og corona.
Særligt vedrørende sommeraktiviteter:
Vedrørende sommeraktiviteter for børn og unge op til 25 år gælder der særlige retningslinjer. Læs i den gule faktaboks på linket.
Med
venlig hilsen
| Christian Lerche Direktør Dansk Sejlunion |
Jeg vil opfordre til, at særligt de to sejladsudvalg og ungdomsafdelingen holder sig løbende orienteret, og selv løbende tilpasse deres sejladsbestemmelser og aktiviteter efter Dansk Sejlunions retningslinjer og vejledninger i forhold til Corona situationen og regeringens udmeldelser desangående.
Mvh Steffen.
