Årsfesten i lørdags.
Kære medlemmer og festdeltagere.
Tak for en rigtig hyggelig aften i lørdags.
Bedre selskab skal man nok lede efter.
Charlotte, Maria og John havde arrangeret det hele med sublimt overskud; en rigtig god og velsmagende middag, en helt fantastisk kage-dessert, gode vine osv. Helle og Selma fik det hele til at fungere. Kapsejladsudvalget fik delt præmier ud på bedste vis, John havde arrangeret en quitz for at kåre klubbens klogeste hoved, og Bo trakterede med en til lejligheden komponeret sang.
Til de af medlemmerne, der var forhindret i at deltage, kan vi bare sige ai I var savnet, men vi klarede det.
Bo og jeg kom direkte fra Sejlunionens “Klubkonferencen.dk” i Vingsted. Vi fik begge tanket godt op på inspiration, henholdsvis på ungdomsarbejdet og på bestyrelsesarbejdet med hensyn til inovation af klubben.
Det var en helt fantastisk konference med foredrag, workshops og erfaringsudveksling. Vi fik etableret rigtig mange gode forbindelser til klubberne i Sundet, Furesøen Frederiksund og Jægerspris m.fl. og aftalt at vi efterfølgende skal etablere samarbejde omlring ungdomsarbejdet. Vi fik talt og “arbejdet” sammen med en hel del af medarbejdrne i Sejlunionen, Formanden, Direktøren, ungdomstrænerne, klubkonsulenterne m.fl.
Så alt i alt var det en på alle måder udbytteri fredag og lørdag. Heldigvis havde vi så søndag til at komme til kræfter i.
mvh Steffen
