Både i havnen

Kære medlemmer
Først ønskes I alle et rigtig godt nytår.
Allerede på årets første dag har vi den første stive kuling.

Jeg har derfor inspiceret om bådene i havnen har det godt.
Desværre er der 3 både, som ligger og kysser molen. Især en af bådene har ødelagt molen pga for løse og knækkede fortøjninger.
For en anden båd er begge agter fortøjninger knækkede og ligger båden hugger mod molen samt nabo båden.
Det er rigtig ærgerligt, for ikke alene kan det ødelægge bådene, men også molen.

Jeg vil derfor bede alle som fortsat har både i vandet at tjekke deres fortøjninger endnu en gang.

Så vil jeg benytte lejligheden til at minde om havne reglementer vedr. fortøjning.
Reglementet gælder alle.

– Både skal fortøjes med mindst 2 forfortøjninger og 2 agterfortøjninger.
Alle fortøjninger skal være forsynet med gummikødben, eller tilsvarende.
Hver fortøjning skal have en brudstyrke på mindst 1.5 gange bådens vægt.
Alle fortøjninger skal være opstrammet, således at båden kan holde sig indenfor
bådpladsen, selv i hårdt vejr.

– Alle både skal være forsynet med mindst 2 fendere på hver side, i øvrigt henvises til
Standardreglementet.

Med venlig hilsen
Maria Aagaard
Havnefoged

Skriv et svar