Regattasejlads 2021
Regattaudvalget havde til hensigt at afholde et Regattamøde i januar i år, men det forhindrede diverse C-19 restriktioner. Dernæst havde vi set frem til et møde i ultimo april/primo maj, men det har de nylige indførte mødebetingelser også sat en stopper for.
Derfor må vi vente med et Regattamøde, indtil det er muligt at afholde et sligt under fornuftige betingelser. Som konsekvens heraf er vi nødt til at fortsætte med Regattaudvalget og regelsættet fra 2020.
Vi vil dog nævne, at Regattaudvalget behøver at blive suppleret med nye medlemmer, gerne 2 mere, idet Thomas vil udtræde her i foråret og Jørgen udtrådte i 2020.
I øjeblikket består Regattaudvalget derfor af Thomas, Maria og Steen-Birger.
Interesserede, der er villige til at give en hånd med til det fælles bedste, bedes ringe/skrive til
Steen-Birger: Tlf. 42442138 / vagner43@mail.dk.
Regattasejladsen vil foregå som neden for beskrevet – læg dog mærke til nye tider for Skippermøde og starttid. Begge tider ligger en ½ halv time senere end 2020. Årsagen er, at vi har flere arbejdsramte skippere/gaster med i år end tidligere.
Regattasejlads 2021:
1.
Vi starter med prøvesejlads onsdag 5-MAJ og første egentlige Regattasejlads starter onsdag 12-MAJ.
Herefter sejler vi alle onsdage i april til og med august. I september sejler vi om lørdagen.
2
Der vil foreløbig ikke blive tale om et Skippermøde – vi må afvente forløbet af restriktionerne.
Regattaudvalget vil lægge en bane og sætte banen op på klubhusets dør kl. 17:15 (Skippermøde tid).
De enkelte skippere noterer sig banen på vanlig vis.
3.
De skippere, som ønsker at deltage, melder sig til Regattaudvalget herefter.
4.
Starttid er fast kl. 18:00 efter GPS tid.
5.
Slutid tages af den enkelte båd og noteres på resultattavlen, som også sidder på klubhusets dør.
6.
Det er vigtigt for Regattaudvalget at pointere, at den helt almindelige færdelsregel på havet (og søen): “At undgå kollision” er den vigtigste regel at efterleve. Godt nok sejler vi efter kapsejladsregler, men vi sejler også i Regattaklassen for at give nye skippere en venlig indførelse i kapsejlads.
Hvis en kyndig sejler skulle opleve en ukyndig manøvre udført af en anden skipper, er det ikke på søen, at der skal vises tænder men under gennemgangen af sejladsen efter sejladsen.
Derfor skal man være påpasselig ved start eller et kryds eller runding af et mærke. Regattasejlads er ikke hyggesejlads, men heller ikke en kampsport.
7.
Vi skal naturligvis overholde de til enhver tid gældende anvisninger som myndighederne og Dansk Sejlunion har udgivet.
Vi ses.
Regattaudvalget
Thomas, Maria og Steen-Birger

Fedt at vi igen kan sejlekapsejlads, men også lidt sjovt at ingen af jer har hørt om Zoom og teams. Især her det sidste års tid.;)