Orientering omkring arbejdet på Sydmolen.
Hej medlem.
Her er lidt orientering omkring arbejdet på Sydmolen.
Entreprenørens opgave var at sikre betonelementerne således, at deres hastige udskridning i havnebassinet blev stoppet og sikret for eftertiden. Dette indbefattede frigravning af betonelementerne og nedramning af jernbaneskinner, til afløsning for de gamle træpæle, samt fjerne jordtrykket mod betonelementerne på landsiden.
I december 2013 blev entreprenøren færdig med hans del af arbejdet, inkl. at gøre klar til opbygning af træbro.
Kommunen har givet støtte til projektet ved ansøgning tilbage i 2012. Desværre var Sejlklubben ved ansøgningstidspunktet ikke klar over molens fremskredne erosion, og havde derfor kun ansøgt om tilskud til renovering af selv træbroen. Kommunen blev orienteret om situationen, og accepterede at det bevilgede beløb også kunne bruges til renovering af molen.
Da projektet selvfølgelig er blevet dobbelt så dyrt, har Sejlklubben derfor valgt igen at søge Kommunen om tilskud til færdiggørelsen. Kommunen skal naturligvis have lidt tid og mulighed for at behandle ansøgningen.
Vi har fået tilbud fra flere tømrer, og har ud fra disse valgt det billigste og tillige det bedste tilbud. Uanset udfaldet af ansøgningen til Kommunen, er selve broarbejde bestilt. Tømrerarbejdet starter op så snart vejret er til det. Dette da vi selvfølgelig ikke kan undvære broen og den skal jo etableres, uanset om Kommunen vil bidrage yderligere eller ej.
Arbejdet er lovet færdigt, så det senest er klart til vi igen skal have bådene i vandet d. 12. april 2014.
Læs evt. lidt om økonomien i ansøgningen til Kommunen i PDF filen nedenfor. Selv om det er store tal, er det en overordentligt attraktiv pris for hele projektet. 


Tak for info 🙂