Nyanskaffelser i klubben bl.a. vindmåler
Hej alle
Så fik vi en ny vindmåler.
Den gamle kunne vi desværre ikke fixe trods ihærdige forsøg, derfor er der nu opsat en ny vindmåler.
Vindmåleren kan ikke ses på nettet endnu. Det vigtigste er, at vindretning og hastighed kan ses i klubben.
Køkkenet har fået et nyt, dog brugt komfur. Det er induktions kogeplader og ovnen er nemmere at håndtere.
Enkelte gryder og pander er anskaffet, så der er et bredt sortiment til madlavning.
Yderligere er der kommet en ny, også brugt opvaskemaskine. Der er mere plads til service i den nye opvaskemaskine.
Vi fik også en nyere mikroovn gratis med i købet, den er ikke sat op endnu.
Tak til dem der hjalp med afhentning af komfur, opvaskemaskine og mikroovn.
STOR tak til den/dem, der har sørget for at vindmålere og hvidvarerne blev installeret og sat op.
Flot ser det ud.
Mange hilsner
Maria



