Generalforsamling 15/9
Svar til John Sch. m.fl.
Målet for generalforsamlingen er at få generalforsamlingens opbakning til i en lokalplan at få indarbejdet muligheden for en evt. havneudvidelse og placeringen af evt. kommende byggeri på havnen, som vi kan leve med.
Vi skal på den ekstraordinære generalforsamling alene forholde os på det helt overordnede plan, dvs. placering på arealet m.m.
Vi skal overhovedet ikke diskutere detaljer omkring enkelte projekter. Projekterne, incl. en havneudvidelse, findes kun på skitseplan, og der foreligger endnu ikke noget konkret.
Når der findes mere konkrete planer for projekter, vil klubbens medlemmer blive orienteret, og i den udstrækning klubben er involveret i projekterne eller har indflydelse på dem, vil der blive rig lejlighed til at diskutere og komme med forslag, inden vi på en kommende generalforsamling skal træffe en afgørelse.
Vores indflydelse på andre klubbers evt. etablering, placering og arkitektur på havnen er begrænset, da kommunen ejer arealet. Vores lejekontrakt udløber og skal genforhandles snart. I den forhandlingssituation kan vi forvente, at andre vil ønske at få en kontrakt på en del af kommunens areal.
Vores indflydelse fremover ligger derfor i at få udarbejdet en lokalplan for området, som vi kan leve med. Herunder at Sejlklubben fortsat administrerer havnen.
Jeg vil derfor på det kraftigste anmode medlemmerne om ikke at bruge tid på at diskutere detaljer, arkitektur og konkrete projekter.
Til orientering;
En lokalplan en politisk beslutning, og vi kan kun med gode argumenter, et godt forarbejde og gennem forhandling prøve at få lokalplanen hen i den retning vi ønsker.
Vi kan ikke på vores generalforsamling beslutte noget, der er bindende for en evt. kommende lokalplan.
Vi kan ikke beslutte at sige nej til kommende byggerier.
Vi kan ikke beslutte at sige nej til andre klubbers etablering på havnen.
Vi har hverken veto-ret eller noget der ligner.
Men Arresø Sejlklub har gennem 50 år bevist, at vi er en seriøs samarbejdspartner, og dermed vejer vores meninger forhåbentligt tungt i de kommende forhandlinger.
Vi ses på søndag den 15/9 kl. 10 i klubhuset.
Tag nu o’ mød op!
M.v.h. Bestyrelsen
