Arbejdsdag lørdag d. 13. maj kl. 9.00
Kære medlemmer
Så er det tid til årets første arbejdsdag.
Ideen med at afholde arbejdsdag er, at vi hjælper hinanden med vedligeholde husene og området så det ser pænt ud og vi kan nyde det gode resultat resten af sæsonen.
Alle er velkommen, det er hyggeligt at møde andre medlemmer, som man måske ikke ser så ofte.
Lørdag d. 13. maj starter vi med at spise morgenmad fra kl. 8.15.
Kl. 9.00 fordeles opgaverne.
Efter en god arbejdsdag, bliver der serveret ‘smør selv frokost’.
Vejudsigten er lovende, nok den bedste i mange år med op til 19 grader og en svag brise.
Her er et par eksempler på opgaverne, som I kan se er der både små og større opgaver:
– Vinterpladsen trænger atter til en oprydning.
– Beskæring af brombær buske inden de vokser sig for høje.
– Male resten af klubhusets facade mod øst.
– Male jollehuset.
– Oprydning i værksted.
– Tømme tagrender.
– Skrue alle håndtag mv. fast i klubhuset.
– Rydde op og sortere det der ligger under klubhuset.
Hvis du har en motorsav, buskrydder eller hækklipper, må du meget gerne tage det med.
Husk: der er en refusion i 2024 kontingentet, når du deltager i en arbejdsdag!
De bedste hilsner
Bestyrelsen
v/ havnefoged Maria

SÅ flot, sol sommervejr, fantastisk stemning, og vildt så meget der blev lavet, stor respekt til alle. Kommer nok alle til at sove godt i nat…