Ny dato til både i vandet, nu d. 15.4 kl. 8.00
Kære medlemmer
Klubben har i mange år haft stor glæde af, at Peter ‘Bådløft’ kom og hjalp klubbens medlemmer med søsætning og tage både op.
Peters vognmand valgte i år at hæve prisen fra 500 kr. til 700 kr. pr. båd.
Derfor har jeg haft kontakt til flere vognmænd for at finde en billigere pris end 700 kr.
Prisen er i år 600 kr. pr. båd. Hver bådejer afregner i kontanter til vognmaden. Mobile Pay accepteres ikke.
Datoen er d. 15. april og kl. 8.00.
Der er smør selv morgenmad og kaffe. Andre drikkevarer er for egen regning.
HUSK at medbringe bevis på at I har betalt jeres ansvarsforsikring på båden.
Det er kvitteringen jeg skal se, ikke at man sidste år havde en bådforsikring.
Se klubbens vedtægter:
§ 5 stk 4: Alle fartøjer skal være ansvarsforsikrede og kvittering fremvises til havnefogeden inden anvist bådplads tages i brug. Fortøjnings-anvisninger fra havnefogeden skal følges.
De bedste hilsner
Maria
Havnefogeden
⛵ ⛵ ⛵

Undskyld, men mener du seriøst at du med ca. 2 ugers varsel vil ændre en dato som er planlagt for flere måneder siden – så eneste mulighed for at nå at klargøre båden (hvis man ikke lige er pensionist) er i påskeugen, hvor mange har planlagt ferie, og hvor der er stor mulighed for temperaturer som er for lave til priming og maling- og det for at spare 100 kr.?
Min gast og medhjælper er bortrejst hele påsken, og Jeg selv er nød til at ændre en del på mine planer for påsken, da vi havde afsat weekenden den 15./16. til klargøring.
Prisen har været fast på 500 i en del år, så en stigning er vel forventlig med den nuværende inflation. Okay, 40% er måske nok i overkanten, men mon ikke vi kunne overleve det denne gang, og så overveje en anden løsning til efteråret ?
Hej alle.
I sidste uge fik jeg besked om, at den nye pris på 700 kr. ikke var til forhandling. Derefter prøvede Peter Bådløft at låne en anden vogn, men det kunne han ikke.
Flere ytrede, at 700 kr. var en for grov stigning. Derfor har jeg kontaktet flere vognmænd og måtte afvente deres svar.
Husk venligst, at det er ikke klubbens ansvar, at finde en vognmand. Det er en venlig ydelse Thomas Kaas og jeg har ydet for medlemmerne. I andre klubber er det bådejeren som selv må skaffe en vognmand, og derved er prisen meget højere.