Vores unger superinstruktører
Kære alle
Jeg synes I skal møde nogle af de unge i vores klub, som jeg kæmper for kan blive toneangivende i fremtidens Arresø Sejlklub. Klippet med Thor Madsen, Sebastian Jørgensen og Jonathan Møller er fra Dansk Sejlunions hjemmeside med teksten:
Ung tænketank bag konferencen
Eventet er planlagt i tæt samarbejde med en gruppe unge sejlere, som også vil være værter på dagen. En af dem er Sebastian Jørgensen fra Arresø Sejlklub, der glæder sig til udvide sit netværk og dele sejlglæden med andre unge:
– UNGisejlklubben er for alle os unge, som gerne vil udvide vores horisont indenfor sejlverdenen. Et af målene er, at vi kan blive bedre klædt på til selv at stå for driften i vores individuelle klubber og forbedre vores egne sejlevner. Samtidig er det også en oplagt mulighed for at udvide sit netværk og møde andre sejlere på ens alder. Det bliver så fedt, og jeg tror, at vi alle glæder os til at skabe nye venskaber indenfor sejlverdenen, siger han.
De unges ideer skal ud og leve
Da det er et event fra ung til ung, har det været vigtigt for Dansk Sejlunion, at de unge får plads til deres ideer indenfor de forskellige blokke, forklarer Kristina Dannefer, ansvarlig for træneruddannelserne i Dansk Sejlunion.
– Det er meget vigtigt, at vi giver unge sejlere plads, så indholdet bliver det, de unge er vilde med og nysgerrige på. Det har været et meget bevidst valg, at den unge tænketank var med helt fra start, og det er vi i dag meget taknemlige for. I det store samfundsperspektiv er det afgørende, at vi arbejder med inddragelse af unge og ungedemokrati. Vores oplevelse er, at den unge tænketank har så meget energi og fede ideer, som skal ud til gavn for andre unge i Sejlerdanmark, siger hun.
Tænketanken har blandt bidraget med at udvikle hele formatet omkring eventet, logodesign, form og slogan og vil også være frontfigurer under selve afviklingen.
– Som voksen kan jeg kun smile og være stolt over, at vi har så passionerede unge, der vil sejlsporten det bedste. Nu glæder vi os bare helt vildt til eventet, fastslår hun.

Vi holder det skam også igen i år, om tre uger. Det var en kæmpe succes sidste år og derfor gør vi det igen i år, hvor endnu flere vil deltage. Vi snakker omkring 80-100 unge, hvor vi samles til den mest lærerige og sjoveste sejlbegivenhed i Danmark.
Vi alm. medlemmer der har sørget for en ungdomsafdeling i Arresø sejlklub, men mangler mere info.
Vi skal ofte læse om begivenhederne/bedrifterne, i fremmede medier, og det virker som om at man blander sig når man spørger ungdomsafdelingen om info. Hvordan går det. osv.
Det føles som om at de oprigtige gode og fremsynede ideer Arresø sejlklub havde med en god og succesfuld ungdomsafdeling, bliver modarbejdet, måske er der nogen der har meget erfaring de vil fortælle om, hvis det kan bruges, og hvis ungdomsafdelingen ikke var så tillukket.
Man kan altid få nye kammerater og dele glæden ved at sejle med alle. Man behøver ikke være en del af en ungdomsafdeling for at dele glæden ved at sejle. Gode resultater og sejlads med de mere erfarne, vil give bedre sejlere, vi gamle med meget erfaring, håber på mere sejlads end teori ved ikke sejladser.
Hej John. Du skriver, at arbejdet med at få en god og succesfuld ungdomsafdeling bliver modarbejdet. Hvem oplever du, der modarbejder den gode udvikling? Det ville jeg godt have vidst fra begyndelsen af. Vi har i bestyrelsen bakket op om ungdomsafdelingens arbejde, men hvis det fra anden side bliver modarbejdet, er det da uacceptabelt.
Hvis du har lyst til at få kendskab til Ungdomsafdelingens udvikling, skal du læse Medlemsforum samt se de opslag, der med mellemrum hænges op i klubhuset – og måske lytte til vandrørene, for dér har jeg hørt, at de unge – efter den oplæring de efterhånden har fået på deres træningsaftener – har planer om at deltage i klubbens kapsejladser.