Kære medlemmer.
Først og fremmest vil jeg beklage at jeg udtrykker mig så dårligt, at i hvert fald nogen af medlemmerne ikke forstår hvad jeg påpeger.
Men så sent som i dette efterår, (nov md 2022) talte jeg, ved Ramløse Børnedellitanters premierer i forsamlingshuset, med nogle lokale forældre der ikke var overbevidst om at sejlklubben var det rigtige sted for deres børn. Min egen datter har udtrykt lyst til at sejle, men har ikke lyst til at komme i klubben. Direkte adspurgt pga tobaksrøg og mænd der drikker øl på terrasen.
Jeg tænker at den manglende indsigt, blandt de ældre medlemmer, i klubbens omdømme måske beror på manglede kontakt med børnefamilier.
Pensionister og børnefamilier færdes, udover i familien, sjældent i de samme kredse.
De fleste i lokalsamfundet ved, at jeg har været formand for sejlklubben og kontakter mig ofte desangående. Jeg er efterhånden rigtig træt af at skulle forsvare klubben, som jeg jo loyalt har gjort, og prøve at forklare udenforstående, at det bare er nogle ældre medlemmer der af og til mødes og får en enkelt øl, og at det ikke er noget der kendetegner klubben. Forklaringen giver ofte anledning til løftede øjenbryn og hovedrysten. Jeg har i de fire år, jeg var formand på bedste diplomatiske vist prøvet at gøre gruppen af medlemmer i “barmiljøet”, blandt andet gennem de ærede bestyrelsesmedlemmer Maria og Anders, opmærksom på hvilket signal de sender de dagligt besøgende på havnen – men er blevet mødt med manglende forståelse, og kommentarer som ” Det er ikke så slemt som det har været”, ” Det er sjælden at nogen får for meget” og ” Vi kan altid køre hjem”.
Da jeg nu ikke længere kandiderer til nogen poster i klubben, så har jeg her op mod generalforsamlingen valgt at “kaste med brosten” i håb om at det kan trænge ind. Og så er jeg komplet ligeglad med hvad medlemmerne, der forsvarer “bar-miliøet” mener om mig.
Vedr. det af Thomas omtalte billede så er det ikke min hensigt at hænge vedkommende ud eller nedgøre vedkommende.
Vedkommende er gangbesværet, nu vel, men det er vel irelevant her.
Jeg er ikke vidende om at vedkommende er mentalt handicappet eller på anden måde særlig sårbar, og når vedkommende med flere skarpe indlæg deltager i debatten, så må han vel også forvente noget den anden vej.
I øvrigt kan man ikke se ansigtet og dermed genkende vedkommende, og billedet viser jo bare, hvad alle der deltog i den pågældende generalforsamling, var vidne til. Så vidt jeg ved er “medlemsforum” et lukket forum for Arresø Sejlklubs medlemmer.
Til gengæld kan man se en herre som storsmilende bifalder situationen.
Og billedet adskiller sig ikke fra, hvad men i stor stil kan se på de sociale medier i almindelighed.
Men hvis vedkommende føler sig hængt ud – så er det bare et ord til mig, mit mobilnr. er vedkommende bekendt, så er billedet væk igen.
Jeg har intet ønske om at hænge nogen ud, det er det principielle i debatten, der for mig er det vigtige.
Billedet er taget af fotografen og bragt af mig som et eksempel; for at vise hvad man som dagligt besøgende på haven kan opleve.
At jeg så knytter en smart kommentar til billedet er måske knapt så smart, idet det slører billedets oprindelige hensigt.
Men f.eks. sad der i 2022 ved standernedhalingen et æret medlem og sov bag et bord med tomme ølflasker. (Det ærede medlem kunne naturligvis være faldet i søvn fordi han havde været på arbejde hele natten – hvem ved.) Men det blev ikke fotograferet fordi det ville være at hænge vedkommende ud.
At det viste billede er taget ved et klubarrangement gør det faktisk kun værre; de dagligt besøgende på havnen kan ikke skelne om det er et officielt klubarrangement eller en alm. dag. Og i og med at ethvert officielt klubarrangement skal ledsages af gratis øl og smørrebrød, så bliver det jo ikke nemmere for de dagligt besøgende at tro andet end at “der er gang i den igen”.
Og det er jo ofte de samme op til 10-15 personer der deltager i både officielle klub arrangementer og det alm. sociale samvær på terrassen, så bliver det jo ikke nemmere for de dagligt besøgende at se hvad der foregår.
I nogle sportsklubber er det helt normalt at øl og spiritus er bandlyst, udover ved officielle fester og ved særlige lejligheder. De fleste sejlklubber har forbudt indtagelse af medbragt mad og drikke i klubhuset, – det kan nydes i båden; i klubhuset skal mad og drikke købes til restaurations priser. Det sætter en naturlig begrænsning. En del klubber har etableret en pavillon/bådehus/samlingslokale ( måske kaldet “universitetet”, “kabyssen”, “øl-ankeret” sov.) lidt af vejen fra alfarvej, hvor man trængende medlemmer dagligt kan mødes over tobak og øl uden at synliggøre adfærden for, eller genere, det omgivende samfund. Andre klubber har delt sig i en sejlklub og et bådelaug.
Alt i alt mener jeg, ved gud i himlen, ikke at det er mig der miskrediterer klubben ved at påpege “bar-miljøet”, – det er da dem der deltager i og bakker op om bar-miljøet der miskrediterer klubben. Og så vidt jeg ved er medlemsforum udelukkede tilgængelig for medlemmer, så jeg påpeger udelukkende problemerne internt i klubben.
Men igen beror det vel på om man opfatter Arresø Sejlklub som en sportsklub med et vigtigt junior og ungdoms-arbejde og sejlsporten som det samlende element, eller om man opfatter Arresø Sejlklub som et bådelaug med det sociale samvær for meget voksne og pensionister som det samlende element.
At Thomas nævner ,at man ikke så mig så meget i klubben udover ved de officielle arrangementer er jo helt korrekt, vi kom og kommer ikke i de samme kredse. Jeg gad og gider ikke deltage i “barmiljøet” og med den åbenlyst voldsomme kampagne som lederne af “Barmiljøet” kørte mod mig og bestyrelsen, så er årsagen til min manglende lyst til at socialiserer med dette miljø vel helt åbenlys.
Men da det tydeligvis er et begrænset antal af klubbens medlemmer der møder op til disse forskellige arrangementer i klubben, måske mellem 20 og 30 ud af klubbens 90-100 medlemmer, så er der måske andre der har det som jeg.
Og hvad afdækning af brandudgangen angår, så ser det for mig ud som, at “hovmesteren” med det nye store øl-køleskab selv klarer at dække for en del af nødudgangen. Derud over er jeg ikke helt klar over hvad Thomas insinuerer.

Sammen med mange andre medlemmer i ARS håber jeg, at vor frustrerede ex-formand efterhånden har fået opbrugt sit store arsenal af ondskabsfuldheder, æreskrænkelser og løgnehistorier, så der gives plads til sober
og konstruktiv debat til løsning af de problemer, vor sejlklub måtte stå overfor