Øl & Vand ordningen i klubhuset. Skal den fortsætte?
Hej alle medlemmer
Ordningen i klubhuset, er der rigtig mange der benytter. Det må betyde at den er værdsat.
Men skal ordningen fortsætte?
Hvis ja, så må det forventes, at alle brugere betaler den opgørelse som fremsendes på email når måneden er omme.
Alene i denne måned (sept.) mangler 25% af brugerne betale for deres forbrug i august måned.
Opgørelserne blev udsendt på email d. 1/9-2022. Vi har i dag d. 10/9-2022.
-der er ikke sat betalingsdato på opgørelsen. Er det nødvendigt?
Udover manglende betalinger for august måned, mangler en del fortsat at betale for deres forbrug i juli måned.
Det er mange penge som vores øldame har udestående hver måned.
Arbejdet med at skulle fremsende påmindelser, er vel ikke nødvendigt for en frivillig ordning?
Vær opmærksom på, at der sendes én opgørelse ud for hver måned.
Opgørelsen indeholder kun én måned.
Opgørelsen indeholder ikke enheder eller beløb fra tidligere måneder.
Der mangler en del returpant. Så er der nogen der har tomme pantflasker/ -dåser liggende i båden eller andet steds, som er tilknyttet ordningen, må I meget gerne returnere det i klubhuset.
Det er vigtigt at påpege at der er ikke svind i ordningen.
Tak til alle som betaler hurtigt.
Er der spørgsmål, uklarheder, forslag eller andet til ordningen, står jeg til rådighed for dette under kommentarer eller på email thomas [a] hedekaas . dk
Hvis du mangler mobilepay nummeret, så er det: 20 10 96 61
Med venlig hilsen
Thomas Kaas

Tak for påmindelsen. Jeg synes ordningen er god, selvom jeg ikke bruger den så meget. Jeg ser gerne at den fortsætter, og håber ikke jeg har et udestående.
Ja tak – dejligt at vi har denne ordning.
God ordning.
Tak til Maj-Britt (og Thomas)
Dejligt og meget prisværdigt at Majbritt og Thomas bruger tid og energi på sodavands ordningen. I må endelig fortsætte.
Tak til jer
Det er en rigtig fin ordning, som Maj-Brit og Thomas servicerer klubmedlemmer med! Det er også en ting, som alle vil savne, hvis den forsvinder. Fuld opbakning herfra!
Vi vil alle gerne have den mukighed vi har nu for øl og sodavand, MEN FOR F… det kræver at man viser lidt respekt for dem der yder den service, re indlæg. Overhold de få ønsker der er nævnt, så vi kan fortsætte. INGEN NÆVNT – INGEN GLEMT.
God ide at fortsætte den fine ordning!! MVH Ole