Svar på Brev fra Gribskov Kommune
Som aktiv i Juniorafdelingen hilser jeg Gribskov Kommunes brev velkommen, da vi i juniorafdelingen igennem længere tid har forsøgt at skabe en dialog med Bestyrelsen i Arresø Sejlklub.
Vi har endog forsøgt med hjælp fra Ole Hartmann, medlem af Arresø Sejlklub, som så venligt stillede sig til rådighed som mægler mellem Bestyrelsen og Juniorafdelingen.
Dette lykkedes ikke, da Bestyrelsen meldte ud, at de ikke ønskede yderligere dialog med juniorafdelingen.
Dernæst skrev Thomas (Havnefogeden), at juniorafdelingen selvfølgelig består, men vi ser ikke, at det kan ske under de nuværende vilkår, da vi ikke ser det muligt at fortsætte med en Bestyrelse, som gør nøjagtigt som det passer dem, herunder Bestyrelsens lemfældige omgang med tilskudsmidler fra Kommunen.
Vi har før oplyst om, at bestyrelsen direkte modarbejder en aktiv Juniorafdeling, og ikke forholder sig til, hvad det vil sige at drive en juniorafdeling.
Jeg håber nu med Gribskov Kommunes håndsrækning, at det kan betyde, at Juniorafdelingen igen kan fremme sejlsporten på Arresø for unge håbefulde sejlere, og at vi kan fortsætte det gode samarbejde med forældrene.
Mit håb er nu, at så mange medlemmer som muligt, vil give deres mening til kende om hvorvidt Arresø Sejlklub skal bevares som den er, eller om det er medlemmernes holdning, at der i Ramløse skal være en seniorafdeling og en juniorafdeling helt uafhængigt af hinanden.
Med håb om en afklaring
Lotte (aktiv i Juniorafdelingen)
